📄 Gratis ejendomsrapport (PDF)🔔 Hold øje med adressen
Skråfoto: Dataforsyningen. Ringen viser ejendommen. Åbn i officiel viewer →
Adressen ligger i landzone, hvor der ikke gælder en fast bebyggelsesprocent. Nybyggeri, udstykning og ændret anvendelse kræver som udgangspunkt landzonetilladelse fra kommunen (Planloven § 35).
En del kræver dog ikke tilladelse (Planloven § 36-37):
Kilde: Planloven § 35-37. Den konkrete byggeret afhænger af kommunens vurdering - kontakt kommunen for en forhåndsdialog.
Ingen tinglyste handelsoplysninger fundet for denne ejendom (Ejerfortegnelsen registrerer typisk handler fra ca. 1990 og frem; ejerlejligheder er endnu ikke indlæst).
Ingen offentlig vurdering registreret for denne ejendom i Vurderingsregistret (VUR).
Intet energimærke registreret i Energistyrelsens EMOData for bygningen på grunden.
| Bygning | Opført | Om-/tilbygget | Bebygget | Boligareal | Etager | Tag |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Udhus | 1925 | 1964 | 132 m² | - | - | Fibercement m. asbest |
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Udhus | 1925 | 1964 | 120 m² | - | - | Fibercement m. asbest |
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Enfamiliehus | 1925 | 1976 | 86 m² | 133 m² | 1 | Fibercement m. asbest |
| ↳ Fordeling: Stue · Tagetage 47 m² | ||||||
| ↳ Opvarmning: Centralvarme (eget fyr) (fast brændsel) · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Udhus | 1968 | - | 31 m² | - | - | Fibercement m. asbest |
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Letbeton | ||||||
| Udhus | 1925 | - | 22 m² | - | - | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Garage | 1950 | - | 12 m² | - | - | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Letbeton | ||||||
Bebygget = husets fodaftryk · Boligareal = samlet areal til beboelse (BBR byg039, inkl. udnyttet kælder/tagetage) · Fordeling-linjen viser kælder/stue/tagetage hvor det er registreret.
Tag = BBR's registrering af tagdækningsmaterialet: Tegl, Betontagsten, Tagpap, Metal, Fibercement (evt. med asbest hvis lagt før 1988), Stråtag, Glas, Plast eller Levende tag (sedum/grønt). "Andet" dækker tagdækning uden for disse faste kategorier (fx sammensatte eller nyere materialer). "Ingen" betyder ingen egentlig tagdækning (fx en åben overdækning). En streg (-) betyder, at BBR ikke har registreret materialet.
ASBEST REGISTRERET Mindst én bygning har tag af fibercement med asbest - typisk eternit lagt før 1988. ? BBR angiver tagdækningen som fibercement med asbest. Asbest er ufarligt så længe pladerne sidder hele og urørte, men støv fra nedslidning, boring eller nedrivning er sundhedsskadeligt - få det vurderet før tagarbejde. Asbest kan også sidde andre steder end taget (ældre facadeplader, gulve, rørisolering), som BBR ikke registrerer. Eternitplader indeholdt asbest frem til 1988, så ældre tage må formodes at have det, medmindre de er skiftet. Fibrene frigives kun ved bearbejdning: boring, slibning og især højtryksrensning, som er direkte forbudt på asbesttage. Et intakt tag kan ligge i mange år endnu, men er pladerne nedslidte eller mosgroede, nærmer udskiftningen sig. Regn den dag med ekstra omkostninger til anmeldelse, særskilt bortskaffelse og professionel sanering af støvende dele.
BBR via Datafordeleren. Passer det ikke? Det er ejerens ansvar at rette BBR - og brug gerne "Ser noget forkert ud?" nederst.
Vandforsyning: Alment vandværk · Afløb: Separatkloak (spildevand)
Vandhårdhed: 19,7 dH (hårdt) ? Drikkevandets hårdhed i vandværkets forsyningsområde her - jo hårdere vand, desto mere kalk. Skalaen: under 8 dH er blødt, 8-18 middel til temmelig hårdt, over 18 hårdt. Hårdt vand er uden sundhedsrisiko, men giver mere kalk i elkedler, kaffemaskiner, vaskemaskiner og på fliser - og kræver mere vaskemiddel og evt. lavere doseret opvaskemaskinesalt-indstilling omvendt ved blødt vand. Ved over ca. 20 dH overvejer nogle et blødgøringsanlæg (15-25.000 kr plus drift). Hårdheden bestemmes af kalken i undergrunden, hvor vandværket henter sit vand - derfor kan den ændre sig, hvis værket skifter kildeplads. GEUS' hårdhedskort (Jupiter-boringsdata pr. alment vandværks forsyningsområde, 2023/24-udgaven).
Drikkevandskontrol: alle målte stofgrupper under kravværdierne hos nærmeste vandværk, Lolland Vand - Ledningsnet,. ? Seneste analyser pr. stofgruppe fra vandværkets lovpligtige kontrol. PFAS: aldrig påvist. Pesticider: over kravværdi i seneste prøve. Nitrat: 2,5 mg/l (kravværdi 50). Seneste prøve 12.06.2026. Nærmeste almene vandværk (3468 m væk) er en tilnærmelse: forsyningsgrænserne er ikke offentligt tilgængelige pr. adresse, så boligen kan i praksis få vand fra et andet værk - især nær grænsen mellem to forsyningsområder. "Over kravværdi" betyder ikke automatisk sundhedsfare, men at en grænseværdi er overskredet i seneste prøve; vandværket og kommunen skal da reagere. Fund "under kravværdi" er almindelige og lovlige. GEUS Jupiter (vandværkernes analyseresultater, dagligt udtræk)
BBR via Datafordeleren (tekniske anlæg, enheder og grundens forsyning), knyttet til grundens jordstykke. På delte matrikler (fx andels- eller ejerforeninger) kan anlæg og enheder dække hele grunden - ikke kun denne adresse.
📄 Se originale byggesager og tegninger i kommunens digitale arkiv (FilArkiv) - søg adressen dér.
Se prisudviklingen helt lokalt - vælg selv område og radius på kortet →
Ved ikke. Vi har endnu ikke koblet en kommunespecifik bevaringsudpegning på for Lolland. PÅ VEJ
Bevaringsbestemmelser fastsættes ellers i kommuneplan og lokalplaner - tjek planen ovenfor.
Forbehold: selv uden udpegning kan kommunen med planlovens §14 nedlægge forbud og skrive en ny lokalplan.
Ingen tinglyste servitutter hentet for denne ejendom endnu (hentes løbende fra Tinglysningen).
Jordforurening: grunden er ikke kortlagt (hverken V1 eller V2).
Regionen har hverken mistanke (V1) eller påvist forurening (V2) på grunden. Det er et godt tegn, men ikke en garanti: kun en del af landet er systematisk undersøgt, og lettere forurenet byzone-jord (områdeklassificering) tælles ikke med her. Vil du være sikker, kan du bestille en gratis jordforureningsattest.
For denne grund:
ingen kortlægning - og heller ingen registreret forurening inden for 300 m. Så vidt de offentlige data rækker, er området rent. Kortlægningen bygger på kendte kilder som gamle værksteder og tanke - den fanger ikke det, ingen ved noget om. I ældre byområder er overfladejorden desuden ofte lettere forurenet af årtiers trafik og skorstensrøg, og mange byzoner er derfor områdeklassificerede. Det betyder blot, at jordflytning skal anmeldes - ikke at der er fare ved almindelig brug. De gængse råd i gammel byjord: vask hænder, skræl rodfrugter og brug ren jord eller plantekasser i køkkenhaven.
Hent jordforureningsattest for grunden →
Kilde: DKJord (Danmarks Miljøportal). Se jordforureningskortet →
Klimarobusthed
88 af 100
- trukket ned af: højtstående grundvand (0.4 m under terræn) ?
Én samlet vurdering af de kortlagte klimarisici på adressens punkt: stormflod, skybrudslavninger, terrænnært grundvand, kloakeringsform og kysterosion. 100 = ingen af kortlægningerne rammer adressen; hver fare trækker et fast antal point. Fradrag: stormflod op til -45 (jo hyppigere hændelse der når adressen, desto mere - 2050-scenarier tæller mildere end nutidige), skybrudslavning op til -20 efter dybde, grundvand under 1 m op til -12, fælleskloakering -8 (opstuvningsrisiko ved skybrud), kysterosion op til -15 efter hvor tidligt udpegningen rammer. Scoren gælder grundens placering - ikke husets sokkelhøjde, omfangsdræn eller anden sikring, som kortlægningerne ikke kender. Detaljerne bag hver fare står længere nede på siden, og kortets Klima-visning farver hele landet.
Kystdirektoratet (højvandshændelser + erosionsfare), Miljøstyrelsen (bluespot-lavninger), HIP (terrænnært grundvand), Plandata (kloakoplande). Egen sammenvejning.
Zonestatus: Landzone. Plandata (zonekort)
Jordbund: overfladenær jordart er ML - Moræneler (Glaciale lag). GEUS jordartskort 1:25.000
Drikkevand: grunden ligger i drikkevandsinteresser. ? Områder udpeget af hensyn til grundvand og drikkevand. Det kan give skærpede krav ved fx nedsivning, olietanke, jordvarme og visse aktiviteter. Kilde: Miljøstyrelsen (grundvandskortlægning). OSD-områder er grundvandsmagasiner, som drikkevandet hentes fra, og indvindingsoplande er vandet på vej mod et vandværks boringer. For en boligejer mærkes det, når noget skal i jorden: nedsivningsanlæg, jordvarmeboringer og olietanke mødes med skærpede krav eller afslag, og boringsnært (BNBO) kan der gælde begrænsninger på sprøjtemidler. Almindelig havedrift er ikke reguleret, men tilbageholdenhed med pesticider er god stil her.
Skybrud/oversvømmelse: grunden ligger ikke i en lavning (nærmeste 89596 m væk). Miljøstyrelsen (bluespot + højvandsscenarier)
Grundvand: står typisk ca. 0,4 m under terræn om vinteren - om sommeren ca. 0,9 m. Højtstående - fugtsikring og omfangsdræn er relevante her. ? Modelleret dybde til det øverste grundvandsspejl (typisk år, 1991-2020, 100 m-net) - en model, ikke en måling på grunden. I våde vintre (ca. hvert 10. år) står det omkring 0,0 m under terræn. Står grundvandet under ca. 1 m, kan kælder og terrændæk være udsat for fugt. Højt grundvand mærkes som fugtige kældre, våde haver om vinteren og besvær med at nedsive regnvand - en faskine kræver, at bunden ligger over grundvandsspejlet. Spejlet er højest sidst på vinteren og svinger fra år til år, og mere nedbør presser det op flere steder. Modellen regner i 100 m-celler, så lokale dræn og terrænforskelle kan flytte billedet på den enkelte grund. Ved nybyggeri eller kælderprojekter bør en geotekniker vurdere de faktiske forhold. HIP-data fra Klimadatastyrelsen og GEUS (CC BY 4.0)
Beskyttet natur nær grunden: beskyttet sten-/jorddige (166 m) · fredskov (163 m) · §3-beskyttet natur (155 m) · Danmarks Arealinformation, Miljøstyrelsen, SLKS
Henter kortene…
Skannede originalkort fra kortarkivet (Klimadatastyrelsen, Arkivmeta). Klik på et kort for stor udgave - nyt vindue.
Elnet: Cerius A/S. Transport og afgifter: ca. 0,51 kr/kWh plus 724 kr/år i netabonnement · typisk 2.765 kr/år ved 4.000 kWh, uden selve strømprisen. ? Netselskabet ejer ledningerne og kan ikke vælges fra - tariffen her er et 12-måneders gennemsnit af selskabets timetariffer for private, inkl. Energinets system- og transmissionstarif, elafgift og moms. Selve strømprisen (spotpris + elleverandørens tillæg) kommer oveni. Nettariffen varierer over døgnet (billigst om natten, dyrest kl. 17-21 på hverdage, højere om vinteren) - gennemsnittet her udjævner det. Forskellen mellem billigste og dyreste netselskab er flere tusind kr/år ved samme forbrug. Netselskabet bestemmes af boligens beliggenhed; områdetilknytningen her er bestemt ud fra et opslagskort og kan i sjældne tilfælde afvige helt nær områdegrænser. Tariffer: Energi Data Service (DataHub-prislisten, alle netselskaber). Områdetilknytning: Strømlignings åbne netselskabs-opslag pr. kommune-samplepunkter.
Udearealet: grundens største friareal ligger mod øst. ? Beregnet fra grundens og bygningernes geometri: hvor tyngdepunktet af det ubebyggede areal ligger i forhold til husets placering. Skygge fra træer, hegn og nabobygninger indgår ikke, og terrassen kan ligge et andet sted end det store areal. Solens bane i Danmark: ved sankthans står solen op i nordøst og går ned i nordvest (17,5 time på himlen), midvinter op i sydøst og ned i sydvest (7 timer). Syd- og vestvendte udearealer får derfor mest brugbar sol sidst på dagen, mens østvendte har morgensol. Nordvendte arealer ligger i husets egen skygge det meste af dagen. Vil du se solindstrålingen på selve taget, står den i solcelle-afsnittet. Egen beregning fra Matriklen (grundpolygon) og GeoDanmark (bygningspolygoner).
🏫 Distriktsskole:
Stormarkskolen (garanteret optag for denne adresse)
10.-10. kl.: Byskolen
7.-9. kl.: Stormarkskolen Danmark har frit skolevalg - du kan søge andre skoler efter plads, men distriktsskolen er garanteret. Kilde: skoledistrikter fra @geodanmark (GeoFA), CC BY 4.0.
Nærmeste skoler - luftlinje fra adressen, med karakterer og størrelse.
| Skole | Afstand | Elever | Karakter 2024/2025 | Spænd 5 år |
|---|---|---|---|---|
| Stormarkskolen | 2,9 km | 503 | 5,7 | 5,7-7,1 |
| Stenoskolen (privat/fri) | 4,1 km | 284 | 6,9 | 6,1-8,1 |
| Privatskolen Nakskov (privat/fri) | 4,2 km | 401 | 7,6 | 7,6-9,0 |
| Byskolen | 4,3 km | 456 | 6,5 | 4,9-6,5 |
| Østofte Landsbyordning | 15,8 km | 107 | 5,7 | --- |
Uddannelsesstatistik.dk. Afstand = luftlinje. Karakter = 9. kl. bundne prøver 2024/2025; spænd = laveste-højeste årsgennemsnit siden 2020/21. OBS: rå gennemsnit afspejler også elevernes baggrund - klik ind på skolen for at se dens løfteevne (socioøkonomisk reference).
Nærmeste gymnasier: Nakskov Gymnasium og HF i Nakskov (3,9 km, snit 6,6 Almen studentereksamen 2025) · UCE hhx og htx hos Nakskov Gymnasium (3,9 km, snit 5,7 Merkantil studentereksamen 2025) · Nakskov Gymnasium (3,9 km) ? Gennemsnitligt eksamensresultat (7-trinsskala, inkl. bonus A) for seneste studenterårgang på uddannelsen med flest studenter på stedet. Kun årgange med mindst 10 studenter vises. Eksamenssnittet afspejler i høj grad elevgrundlaget og siger ikke alene noget om skolens kvalitet - to gymnasier kan løfte deres elever lige godt fra forskellige udgangspunkter. Afstande er luftlinje. HHX/HTX udbydes ofte på erhvervsskoler, som kan have flere adresser; snittet gælder den viste afdeling. Børne- og Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk (eksamensresultater pr. afdeling) + institutionsregistret (adresser).
Trafikstøj: adressen ligger uden for støjkortlægningens bånd (under 53 dB ved facaden, eller vejen er ikke omfattet af kortlægningen). Miljøstyrelsens støjkortlægning 2022 (kortlægger større veje/baner; mindre veje indgår ikke).
Radon: FORHØJET
område-risiko i Lolland-området. Ca. 8,3 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³ (klasse 3 af 4: 3-10 %).
Radon er en naturlig, radioaktiv luftart fra undergrunden, der kan sive op i huse og over mange år øge risikoen for lungekræft. Tallet er et område-gennemsnit fra 2001 - dit konkrete hus kan ligge både over og under, afhængigt af byggeri, utætheder og ventilation. Sundhedsstyrelsen anbefaler under 100 Bq/m³. Hvad kan du gøre? Radon kendes kun ved en måling - en måledåse står typisk over ca. 2 vintermåneder og koster nogle få hundrede kroner. Er niveauet højt, hjælper bedre ventilation og tætning mod undergrunden ofte meget. Nybyggeri skal radonsikres efter bygningsreglementet.
For Lolland: klasse 3 af 4 (forhøjet) - ca. 8,3 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³, altså over landsgennemsnittet på 4,6 %.
Det er blandt de højere i landet - her er en radonmåling særlig relevant. Radon siver op gennem revner og utætheder mod jorden, så huse med direkte jordkontakt er mest udsatte, mens lejligheder over stueplan sjældent har problemer. Kun en måling i boligen giver svar: dosimetre i 2-3 vintermåneder koster nogle få hundrede kroner. Referenceniveauet er 100 Bq/m³ - ligger man over, hjælper tætning mod jorden, bedre ventilation og i sidste ende et radonsug under gulvet. Nabohuse kan måle vidt forskelligt, så områdetal er kun et udgangspunkt.
SIS/Risø DTU/GEUS-kortlægning 2001 (områdeniveau pr. kommune, andel enfamiliehuse over 200 Bq/m³).
Højde over havet: 6,8 m
Oversvømmelse kommer især tre steder fra: havvand/stormflod (afhænger mest af hvor højt grunden ligger over havet, og hvor tæt på kyst/havn), skybrud (regnvand der samler sig i lavninger) og højtstående grundvand. Tallet her er grundens terrænkote fra Danmarks Højdemodel.
For Tværvejen 2: grunden ligger 6,8 m over havet.
Det er godt over havniveau, så havvand er ikke en trussel. Lokale skybrud kan dog stadig samle vand i lavninger - terrænet omkring huset afgør det. Kote er højden over havet: jo lavere grunden ligger, desto mere udsat for stormflod. Skader fra skybrud dækkes typisk af husforsikringen, mens stormflod (havvand) hører under den offentlige stormflodsordning med egen selvrisiko - en vigtig forskel. Forebyggelse handler i praksis om terræn, der falder væk fra huset, omfangsdræn og højvandslukke i kælderafløb. Kommunens klimatilpasningsplan viser, om der er projekter på vej i området.
Nærmeste mobilmast: 2,1 km væk (2G,4G,5G)
En mobilmast tæt på giver typisk stærkere mobil- og internetdækning. Nogle oplever en mast som en visuel gene, og enkelte er bekymrede for stråling - Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at stråling fra almindelige mobilmaster er ufarlig ved de afstande man bor i.
For Tværvejen 2: nærmeste mast står 2,1 km væk og sender 2G,4G,5G.
Det er et stykke væk - dækningen indendørs afhænger så af terræn, bygninger og operatør. Kilde: Mastedatabasen.dk. Master sender med effekter langt under de internationale grænseværdier (ICNIRP), og hverken WHO eller Sundhedsstyrelsen har fundet dokumenteret helbredsrisiko ved at bo nær en mast. Paradoksalt nok er strålingen fra ens egen telefon størst, når dækningen er dårlig, fordi telefonen skruer op for sendestyrken. Generne er i praksis visuelle, og helt tæt på kan teknikskabets køling høres. Nye master kræver bygge- eller landzonetilladelse med naboorientering.
De seneste frie handler tæt på - radius tilpasser sig tætheden. Klik en adresse for at se ejendommen.
💰 Dyreste i nabolaget de sidste 2 år: Stormarks Allé 40 til 9,4 mio. kr..
Vis flere handler (længere væk) → · Se ældre handler →
Få en mail når noget sker i nærheden - nabo sælger, prisnedsættelse, nybyggeri på vej, ny jordforurening m.m. Gratis, og du kan altid afmelde.
Et øjebliksbillede af nærområdet (ca. 1,5 km omkring adressen).
Nabolagsprofil - Krogsbølleparken, blandet bebyggelse (1.228 boliger)
29 af 100 (1 = landsmedian · 15 = blandt de 10% mest udsat-lignende · 45 = top-1%)
?
Vores statistiske profil af kvarteret: hvor meget dets sammensætning (stemmedeltagelse 75%, almene boliger 1%, beskæftigelse 66%) ligner områderne på den officielle udsatte-liste. Kvarteret er afgrænset automatisk fra bebyggelsen. Modellen er trænet mod Social- og Boligstyrelsens udsatte-lister 2018-2025 og bygger KUN på strukturtal - ingen kriminalitets- eller herkomstdata indgår. Skalaen er kalibreret så 1 er landsmedianen; de fleste kvarterer ligger på 0-5. I kvarterer med frit handlede boliger, hvor priserne ligger klart over kommunens niveau, dæmpes scoren - lav valgdeltagelse og høj udskiftning betyder noget andet i den dyre bydel end i et udsat område. Scoren beskriver områdets statistiske sammensætning, ikke den enkelte bolig eller beboerne - og et højt tal er ikke en dom over kvarteret, men et signal om at det ligner de listede områder på papiret. Se hele landet under kortets lag "Nabolagsprofil".
Egen model på FV2026-valgdeltagelse (DST), almene afdelinger (LBF), folketællings-kvadratnettet 2021 (DST/Eurostat) og BBR. Kvarterafgrænsning: egen klyngeanalyse af bebyggelsen.
Hvem bor her - ca. 348 beboere i nærområdet
14% børn · 38% over 65 · 89% af de erhvervsaktive i job · 3% født uden for Danmark
Stabilitet: 92% blev boende sidste år - meget stabilt - de fleste bliver boende. ?
Fra folketællingens 1 km-net (Eurostat/DST 2021), lagt sammen for kvadratkilometerne omkring adressen. Beskæftigelse = andel af de 15-64-årige i job. Stabilitet = andel der boede samme sted året før (høj = etableret område, lav = meget til- og fraflytning). Et lokalt billede af nærområdet, ikke selve vejen. Danmarks Statistik fordeler folketællingen på 1x1 km-celler, og her er cellerne omkring adressen lagt sammen - mere lokalt end kommunetal, bredere end den enkelte vej. Celler med meget få husstande diskretioneres af hensyn til anonymitet, så huller kan forekomme. Beskæftigelsen regnes for de 20-64-årige. Tallene er fra 2021-tællingen og flytter sig langsomt - brug dem til at sammenligne nabolag, ikke til at aflæse årets udvikling.
Folketingsvalget 2026 - afstemningsområdet Nakskov
Socialdemokratiet 35,7% · Dansk Folkeparti 15,6% · SF 12,2% · Danmarksdemokraterne 9,5% · stemmedeltagelse 75%
?
Fintællingen fra folketingsvalget 24. marts 2026 for det afstemningsområde adressen ligger i - de fire største partier vist. Lokale stemmetal siger noget om nabolagets sammensætning, ikke om den enkelte husstand. Danmark har ca. 1.300 afstemningsområder, typisk nogle tusind vælgere i hvert - det mest lokale niveau valgresultater opgøres på. Områder med ændrede grænser siden valget vises ikke. Kilde: Danmarks Statistiks officielle valgopgørelse.
Gå-venlighed: 0 af 7 hverdagsfunktioner inden for gåafstand - bilområde. ? Afstand (luftlinje) til nærmeste dagligvarebutik, skole, børnehave, grønne område, station, læge og café/natteliv. "Inden for gåafstand" = 600-1200 m afhængigt af type. Fra OpenStreetMap og skoleregistret. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb.
Kollektiv trafik: nærmeste stop Halsted Kirke (Maribovej) (bus 780, 791) 2041 m væk (26 min gang) - 14 afgange på en hverdag, ca. hvert 30. min i myldretiden. Nærmeste station: Avnede St. (tog, 2,7 km). ? Nærmeste stoppested og skinnestation fra Rejseplanens køreplan (statisk GTFS). Afgange talt på en almindelig hverdag; myldretids-frekvens = travleste time. Gangtid ca. 80 m/min i luftlinje. Tallene kommer fra den planlagte køreplan talt over et almindeligt hverdagsdøgn - forsinkelser og aflysninger indgår ikke. Myldretidsfrekvensen er ofte markant bedre end døgngennemsnittet antyder, så tjek køreplanen på de tidspunkter, du selv pendler. Køreplaner justeres typisk i december og ved sommerkøreplanen, og busruter omlægges oftere end tog. Afgange tælles for begge retninger tilsammen.
Boligpriser lige her (frie handler, seneste 6 år): median 6.039 kr/m² inden for 1 km (5 handler).Prisudvikling: kr/m² i området er -34% fra 2021 til 2026 (8.334 → 5.478 kr/m²). Kriminalitet og udsatte boligområder står lige nedenfor.
Almene boliger: ingen almene afdelinger inden for 1 km - nærmeste er 8, Skolebakken (50 ældre-boliger, Boligselskabet af 1944 i Nakskov) 2,2 km væk. ? Almene (offentligt støttede) boligafdelinger fra Landsbyggefondens register (AlmenGIS). Antallet i nærområdet siger noget om kvarterets boligsammensætning - de udsatte områder er netop almene. Almene boliger ejes af non-profit boligorganisationer, huslejen er omkostningsbestemt, og boligerne fordeles efter venteliste - det koster typisk 100-200 kr om året at stå på en, og kommunen anviser hver fjerde ledige bolig. Et højt antal i nærområdet fortæller om boligsammensætningen: flere lejeboliger og som regel lavere husleje end privat udlejning. Det er hverken et plus eller minus i sig selv - store koncentrationer kan dog ses sammen med udsatte-listen nedenfor.
Grønt og leg: ingen grønne områder og ingen legepladser inden for 1 km. ? Parker, haver, legepladser og barer/udeservering fra OpenStreetMap. Et fingerpeg om, hvor grønt og livligt der er lige omkring adressen. OpenStreetMap er folkedrevet og bedst dækket i byerne - på landet kan grønne områder mangle, og et lukket værtshus kan stå der endnu. Tallene viser kortlagte parker, legepladser og udeliv, ikke privat natur eller kvalitet. Brug dem som hurtig sammenligning mellem kvarterer og suppler med en gåtur, før du konkluderer.
Trafik: nærmeste trafiktælling er Valdemarsvej med ca. 177 biler i døgnet (2022), 778 m fra adressen. ? ÅDT = årsdøgntrafik: gennemsnitligt antal køretøjer i døgnet på den nærmeste talte vej (778 m væk). Under 1.000 biler/døgn er en stille vej. Bor du et stykke fra vejen, er belastningen mindre. Trafikken tælles med spoler, slanger eller kameraer og omregnes til et årsgennemsnit pr. døgn. Gennemsnittet udjævner myldretid og weekend - en skolevej kan have hektiske spidstimer trods pæn ÅDT. For støj og utryghed betyder lastbilandel og hastighed ofte mere end antallet alene. Tallet gælder tællestedet på vejen, ikke nødvendigvis strækningen ud for adressen. Vejdirektoratet (Mastra)
Trafiksikkerhed (2024): 28 personskader i trafikken i Lolland Kommune, heraf 2 dræbte - 73 pr. 100.000 indbyggere (landsgennemsnit 42). Cyklister: 16 · fodgængere: 2. ? Politiregistrerede personskader (dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne) for hele kommunen - ikke den enkelte vej. Tallene dækker kun uheld, politiet registrerer - mørketallet er stort, især for solouheld på cykel, hvor kun en brøkdel når statistikken (skadestuedata viser 5-10 gange flere). Byer har flere bløde trafikanter og dermed flere registrerede cykel- og fodgængerskader; landkommuner har omvendt flere alvorlige bilulykker på landeveje. Præcise uheldssteder kræver et udtræk fra Vejdirektoratet, som vi arbejder på at få. Danmarks Statistik (UHELDK1) / Vejdirektoratets uheldsregister, 2024
Området (Lolland): 38.416 indbyggere, medianalder 53.9 år, 14.5 % børn/unge, 23.4 % i alderen 65-79. Gns. disponibel indkomst 236.320 kr/år. 36.4 % gift, 52.4 % enlige-husstande. ? Tallene dækker hele Lolland Kommune, ikke den enkelte vej. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 42 år i medianalder og ca. 265.000 kr/år i disponibel indkomst (efter skat og renter). "Enlige-husstande" er husstande med én voksen. Median betyder, at halvdelen ligger under og halvdelen over - den påvirkes ikke af enkelte ekstremer, som et gennemsnit gør. Disponibel indkomst er efter skat og renteudgifter, altså det der reelt er at leve for. Kommunetal dækker over store forskelle mellem kvarterer - afsnittet med 1 km-nettet ovenfor viser det helt lokale billede. Danmarks Statistik (FOLK1A, INDKP107, FAM55N)
Afstande: daginstitution 6927 m, dagligvarer 3525 m, hospital 3624 m, institution 44750 m, ladestander (elbil) 3388 m, læge 7043 m, legeplads 2782 m, motorvejsafkørsel 20275 m, natteliv 1521 m, park 2170 m, station 4054 m. ? Luftlinjeafstand fra adressen til nærmeste af hver type (fx skole, station, indkøb, læge), beregnet ud fra OpenStreetMap. Faktisk gå-/køreafstand er lidt længere. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb. OpenStreetMap
Kriminalitet (2025): 77,4 anmeldte forbrydelser pr. 1.000 indbyggere i Lolland (heraf 2,8 indbrud i beboelse). 10% over landsgennemsnittet. De sidste 5 år er kriminaliteten steget 6%. ? Tallet er for hele Lolland Kommune, ikke den enkelte vej - et bredt niveau-mål. Landsgennemsnittet er 69,2 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (befolkningsvægtet). Indbrudstallet er indbrud i beboelse. Udviklingen er sammenlignet med 2020. Statistikken tæller anmeldelser, ikke domme, og påvirkes derfor af anmeldelseslyst - indbrud anmeldes dog næsten altid af forsikringshensyn og er derfor det mest sammenlignelige tal. Storbykommuner trækkes op af butikstyveri og natteliv i centrum, uden at boligkvartererne er tilsvarende udsatte. Niveauet på den enkelte vej kan derfor afvige meget fra kommunetallet. Se på udviklingen over flere år frem for et enkelt års udsving. Danmarks Statistik (STRAF11), anmeldte 2025
Udsat boligområde: ikke i eller nær et udsat område. Nærmeste nuværende: Byparken/Skovparken 43,5 km væk. Nærmeste tidligere: Vængerne, Lolland (2023) 3,2 km væk. ? Social- og Boligstyrelsens årlige liste (1. december) over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Rød = på den nuværende liste, gul = tidligere på listen. Vurderet på indkomst, beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet m.m. "Ghetto"/"hård ghetto" var de tidligere betegnelser. Listen omfatter kun almene boligområder med over 1.000 beboere, vurderet på beskæftigelse, uddannelse, indkomst og domme - for parallelsamfund indgår også andelen med ikke-vestlig baggrund. Omdannelsesområder har lovkrav om at nedbringe andelen af almene familieboliger, så der kan ske nedrivning, salg og nybyggeri over en årrække - det ændrer et kvarter mærkbart. Listen revideres hvert år 1. december, og områder ryger både på og af. At bo nær et listet område siger ikke noget præcist om den enkelte vej. Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Nærmeste vindmølle: 4,9 km væk (600 kW, 1997). ? Afstand til nærmeste registrerede vindmølle. Over 1 km væk - normalt uden gene. kW angiver møllens effekt (store landmøller er typisk 2.000-4.000 kW). For nye møller gælder et afstandskrav på mindst fire gange totalhøjden til nabobeboelse samt bindende støjgrænser - også for lavfrekvent støj. Skyggekast fra vingerne bør efter praksis holdes under cirka 10 timer om året, ofte styret med automatisk stop. Store nye landmøller er 150 m høje eller mere, mens ældre møller er små men kan stå tættere. Tjek kommuneplanen for udlagte vindmølleområder - fremtidige møller betyder mere end de eksisterende. Energistyrelsen
Husdyrbrug: nærmeste besætning er svin 1,2 km væk (180 dyreenheder). ? Nærmeste registrerede husdyrbesætning over 15 dyreenheder (DE - landbrugets standardmål for besætningsstørrelse). Over 1 km - sjældent til gene. Vises kun når der er en besætning inden for 1,5 km. Dyreenheder omregner forskellige dyr til samme skala ud fra gødningsmængden. Lugt afhænger mest af dyretype - svin og fjerkræ lugter mere end kvæg - samt staldteknik, vindretning og afstand. Dertil kommer gylleudbringning forår og efterår, som kan lugte i hele landzonen i nogle dage, uanset hvor besætningen ligger. Nye og udvidede husdyrbrug skal overholde beregnede lugtgeneafstande til naboer, så meget store anlæg klods op ad boliger hører fortiden til. Landbrugsstyrelsen, CHR-udtræk (Jordbrugsanalyser) - årligt snapshot
Internet: op til 10000 Mbit/s ned / 10000 Mbit/s op (fiber). ? Højeste markedsførte hastighed på adressen (fiber) fra Energistyrelsens bredbåndskortlægning. Reel hastighed kan være lavere og afhænger af abonnement. 1 Gbit/s+ er lynhurtigt - rigeligt til alt. Teknologien betyder mere end tallet: fiber er hurtigst og stabil begge veje, coax (kabel-tv) er hurtig ned men langsommere op, DSL over kobber taber fart med afstanden til centralen, og 5G-bredbånd svinger med dækning og belastning. Markedsført betyder, at mindst én udbyder sælger hastigheden på adressen - se udbydere på tjekditnet.dk. Fibernettet udbygges stadig, så en adresse uden fiber i dag kan få det. Energistyrelsen (bredbåndskortlægning)
Kender du ejendommen bedre end registrene? Rettelser gør beregningen bedre for alle.