Grundviden · København Kommune
📄 Gratis ejendomsrapport (PDF)🔔 Hold øje med adressen
Skråfoto: Dataforsyningen. Ringen viser ejendommen. Åbn i officiel viewer →
Ingen tinglyste handelsoplysninger fundet for denne ejendom (Ejerfortegnelsen registrerer typisk handler fra ca. 1990 og frem; ejerlejligheder er endnu ikke indlæst).
Ingen offentlig vurdering registreret for denne ejendom i Vurderingsregistret (VUR).
C Energimærke C gyldigt til 2032 ? Bygningens energimærke (A-G) fra Energistyrelsens register (EMOData), nærmeste gyldige mærke på grunden. Et energimærke er gyldigt i 10 år og siger noget om varmeforbrug og forbedringsmuligheder. Mærket laves af en certificeret konsulent og viser boligens beregnede energibehov ud fra klimaskærm, vinduer og varmeanlæg - ikke det faktiske forbrug, som afhænger af beboerne. Skalaen går fra A2020 (bedst) til G, og ved salg er et gyldigt mærke lovpligtigt. Rapporten på sparenergi.dk lister forbedringsforslag med skønnede priser og besparelser - brugbar både som forhandlingskort og renoveringsplan. Et dårligt mærke betyder højere varmeregning men også et potentiale: springet fra fx E til C kan mærkes på både økonomi og gensalgsværdi, og flere banker giver billigere lån til energiforbedringer.
| Bygning | Opført | Om-/tilbygget | Bebygget | Boligareal | Etager | Tag |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Etagebolig | 1970 | - | 1140 m² | 3294 m² | 3 | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Fordeling: Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1970 | - | 1072 m² | 3096 m² | 3 | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Fordeling: Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1970 | - | 936 m² | 2718 m² | 3 | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Fordeling: Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1970 | - | 836 m² | 2406 m² | 3 | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Fordeling: Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1970 | - | 722 m² | 2095 m² | 3 | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Fordeling: Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1970 | - | 567 m² | 1647 m² | 3 | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Fordeling: Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1970 | 1997 | 483 m² | 1430 m² | 3 | Tagpap (stor hældning) |
| ↳ Fordeling: Kælder 5728 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Udhus | 2010 | - | 13 m² | - | - | Metal |
| ↳ Ydervæg: Træ | ||||||
Bebygget = husets fodaftryk · Boligareal = samlet areal til beboelse (BBR byg039, inkl. udnyttet kælder/tagetage) · Fordeling-linjen viser kælder/stue/tagetage hvor det er registreret.
Tag = BBR's registrering af tagdækningsmaterialet: Tegl, Betontagsten, Tagpap, Metal, Fibercement (evt. med asbest hvis lagt før 1988), Stråtag, Glas, Plast eller Levende tag (sedum/grønt). "Andet" dækker tagdækning uden for disse faste kategorier (fx sammensatte eller nyere materialer). "Ingen" betyder ingen egentlig tagdækning (fx en åben overdækning). En streg (-) betyder, at BBR ikke har registreret materialet.
INGEN I TAGET Ingen af tagene er registreret som asbestholdig fibercement i BBR. ? Vurderingen bygger kun på BBR's tagdækningskode. Asbest kan stadig sidde andre steder end taget - fx ældre facadeplader (eternit), gulvbelægninger og rørisolering fra før 1988 - som BBR ikke registrerer. BBR bygger på ejerens egne indberetninger og kan være både forældet og forkert. I huse bygget eller renoveret før cirka 1990 kan asbest også gemme sig i gamle vinylgulve, fliseklæb, rørisolering, loftplader og facadeplader. Det er ufarligt at bo med, så længe materialerne er intakte, men skal med i planen ved enhver renovering. En materialeprøve hos et miljølaboratorium koster få hundrede kroner og fjerner tvivlen, før håndværkerne går i gang.
BBR via Datafordeleren. Passer det ikke? Det er ejerens ansvar at rette BBR - og brug gerne "Ser noget forkert ud?" nederst.
201 boligenheder på matriklen (hele ejendommen - ikke kun denne adresse). Udpluk:
192 af 201 boliger er udlejet, 9 tom (BBR-registreret udlejningsforhold).
Vandforsyning: Alment vandværk · Afløb: Offentlig kloak
Vandhårdhed: 16,7 dH (temmelig hårdt) ? Drikkevandets hårdhed i vandværkets forsyningsområde her - jo hårdere vand, desto mere kalk. Skalaen: under 8 dH er blødt, 8-18 middel til temmelig hårdt, over 18 hårdt. Hårdt vand er uden sundhedsrisiko, men giver mere kalk i elkedler, kaffemaskiner, vaskemaskiner og på fliser - og kræver mere vaskemiddel og evt. lavere doseret opvaskemaskinesalt-indstilling omvendt ved blødt vand. Ved over ca. 20 dH overvejer nogle et blødgøringsanlæg (15-25.000 kr plus drift). Hårdheden bestemmes af kalken i undergrunden, hvor vandværket henter sit vand - derfor kan den ændre sig, hvis værket skifter kildeplads. GEUS' hårdhedskort (Jupiter-boringsdata pr. alment vandværks forsyningsområde, 2023/24-udgaven).
⚠ Planlagt kloakændring: separatkloakeret, planlagt fra ca. 1900 (vedtaget i kommunens spildevandsplan). ? Spildevandsplanen ændrer kloakeringen i området fra fælleskloakeret til separatkloakeret. Ved separatkloakering skal regnvand og spildevand skilles ad i hver sin ledning. Forsyningen betaler i vejen, men omkoblingen på egen grund betaler ejeren typisk selv - ofte 20-80.000 kr afhængigt af grundens størrelse og rørføring. Tidsplanen fastlægges af kommunen og forsyningen; kontakt forsyningen for det konkrete tidspunkt og varslingsregler. Plandata (kommunernes spildevandsplaner, kloakoplande med planlagt kloakeringsform)
BBR via Datafordeleren (tekniske anlæg, enheder og grundens forsyning), knyttet til grundens jordstykke. På delte matrikler (fx andels- eller ejerforeninger) kan anlæg og enheder dække hele grunden - ikke kun denne adresse.
📄 Se originale byggesager og tegninger i kommunens digitale arkiv (FilArkiv) - søg adressen dér.
Groft skøn over rest-byggeret - hvert tal med kilde. Foreløbig (v0): uden højdegrænser, skelafstande og servitutter.
Adressen er en etagebolig: byggeret-tallene gælder hele ejendommens matrikel - ikke den enkelte lejlighed. En lejlighed kan sjældent udnytte grundens rest-byggeret alene.
| Værdi | Kilde | |
|---|---|---|
| Grundareal | 27.701 m² | Matriklen (Datafordeleren), registreret areal · hentet 12.07.2026 |
| Bebyggelsesprocent | 110 % | Plandata, plan-niveau |
| Tilladt etageareal | 30.471 m² | beregnet: grundareal × pct / 100 |
| Eksisterende etageareal | 17.268 m² | BBR byg038 Samlet bygningsareal, 8 bygning(er) - proxy, se forbehold |
| Rest (v0) | 13.203 m² | beregnet 16.07.2026 · regelsæt v0.3 |
Midtfløjene i tal (25 beregnede adresser): median grund 27.701 m² · median rest-byggeret 13203 m² · se vejen på kortet
Se prisudviklingen helt lokalt - vælg selv område og radius på kortet →
Ved ikke. Vi har endnu ikke koblet en kommunespecifik bevaringsudpegning på for København. PÅ VEJ
Bevaringsbestemmelser fastsættes ellers i kommuneplan og lokalplaner - tjek planen ovenfor.
SAVE-registrerede bygninger på grunden: Arkaderne 34 · Skolesiden 13 · Østfløjen 17 · Skolesiden 1 · Midtfløjene 5 · Midtfløjene 40 · Midtfløjene 20 · FBB (Slots- og Kulturstyrelsen), CC0 - registret lukker medio 2026
Forbehold: selv uden udpegning kan kommunen med planlovens §14 nedlægge forbud og skrive en ny lokalplan.
Ingen tinglyste servitutter hentet for denne ejendom endnu (hentes løbende fra Tinglysningen).
Jordforurening: grunden er ikke kortlagt (hverken V1 eller V2).
Regionen har hverken mistanke (V1) eller påvist forurening (V2) på grunden. Det er et godt tegn, men ikke en garanti: kun en del af landet er systematisk undersøgt, og lettere forurenet byzone-jord (områdeklassificering) tælles ikke med her. Vil du være sikker, kan du bestille en gratis jordforureningsattest.
For denne grund:
ingen kortlægning på selve grunden, men 3 kortlagte lokaliteter inden for 300 m - nærmeste er Ruten 6-8 (OM sag Ruten 2 - 4), København (V2) 220 m væk. Naboforurening rammer sjældent din grund direkte, men kan påvirke oplevelse og videresalg. Kortlægningen bygger på kendte kilder som gamle værksteder og tanke - den fanger ikke det, ingen ved noget om. I ældre byområder er overfladejorden desuden ofte lettere forurenet af årtiers trafik og skorstensrøg, og mange byzoner er derfor områdeklassificerede. Det betyder blot, at jordflytning skal anmeldes - ikke at der er fare ved almindelig brug. De gængse råd i gammel byjord: vask hænder, skræl rodfrugter og brug ren jord eller plantekasser i køkkenhaven.
Hent jordforureningsattest for grunden →
Kortlægning i nabolaget (kan påvirke oplevelse og videresalg):
Kilde: DKJord (Danmarks Miljøportal). Se jordforureningskortet →
Zonestatus: Byzone. Plandata (zonekort)
Jordbund: overfladenær jordart er ML - Moræneler (Glaciale lag). GEUS jordartskort 1:25.000
Drikkevand: grunden ligger i indvindingsopland, drikkevandsinteresser. ? Områder udpeget af hensyn til grundvand og drikkevand. Det kan give skærpede krav ved fx nedsivning, olietanke, jordvarme og visse aktiviteter. Kilde: Miljøstyrelsen (grundvandskortlægning). OSD-områder er grundvandsmagasiner, som drikkevandet hentes fra, og indvindingsoplande er vandet på vej mod et vandværks boringer. For en boligejer mærkes det, når noget skal i jorden: nedsivningsanlæg, jordvarmeboringer og olietanke mødes med skærpede krav eller afslag, og boringsnært (BNBO) kan der gælde begrænsninger på sprøjtemidler. Almindelig havedrift er ikke reguleret, men tilbageholdenhed med pesticider er god stil her.
Skybrud/oversvømmelse: grunden ligger ikke i en lavning (nærmeste 23 m væk). Miljøstyrelsen (bluespot + højvandsscenarier)
Grundvand: står typisk ca. 0,6 m under terræn om vinteren - om sommeren ca. 1,0 m. Højtstående - fugtsikring og omfangsdræn er relevante her. ? Modelleret dybde til det øverste grundvandsspejl (typisk år, 1991-2020, 100 m-net) - en model, ikke en måling på grunden. I våde vintre (ca. hvert 10. år) står det omkring 0,2 m under terræn. Står grundvandet under ca. 1 m, kan kælder og terrændæk være udsat for fugt. Højt grundvand mærkes som fugtige kældre, våde haver om vinteren og besvær med at nedsive regnvand - en faskine kræver, at bunden ligger over grundvandsspejlet. Spejlet er højest sidst på vinteren og svinger fra år til år, og mere nedbør presser det op flere steder. Modellen regner i 100 m-celler, så lokale dræn og terrænforskelle kan flytte billedet på den enkelte grund. Ved nybyggeri eller kælderprojekter bør en geotekniker vurdere de faktiske forhold. HIP-data fra Klimadatastyrelsen og GEUS (CC BY 4.0)
Beskyttet natur nær grunden: fortidsmindebeskyttelseslinje (196 m) · fredskov (298 m) · Danmarks Arealinformation, Miljøstyrelsen, SLKS
Henter kortene…
Skannede originalkort fra kortarkivet (Klimadatastyrelsen, Arkivmeta). Klik på et kort for stor udgave - nyt vindue.
Fredning nær grunden: Utterslev Mose (245 m), Vestvolden (285 m), Høje Gladsaxe Park (444 m). Fredningsregister (Miljøportalen)
Fjernvarme: grunden ligger i et eksisterende fjernvarmeområde (HOFOR FJERNVARME P/S). Typisk pris: 18.417 kr/år for et standardhus. ? Prisen er Forsyningstilsynets standardhus: 130 m² med et forbrug på 18,1 MWh/år, inkl. moms og faste afgifter. Har boligen en anden varmekilde, er tallet, hvad fjernvarme ville koste efter tilslutning - tilslutningsbidrag kommer oveni (typisk 20-60.000 kr, nogle værker kører kampagner med 0 kr). Fjernvarmepriser varierer enormt mellem værker - fra under 4.000 til over 30.000 kr/år for samme hus - og prisen følger værkets brændsel og gæld. Statistikken opdateres halvårligt af Forsyningstilsynet. Tjek altid værkets egen prisliste før beslutning. Område: Plandata (varmeforsyning). Pris: Forsyningstilsynets prisstatistik (januar 2026), matchet på værkets navn.
Elnet: Radius Elnet A/S. Transport og afgifter: ca. 0,48 kr/kWh plus 613 kr/år i netabonnement · typisk 2.537 kr/år ved 4.000 kWh, uden selve strømprisen. ? Netselskabet ejer ledningerne og kan ikke vælges fra - tariffen her er et 12-måneders gennemsnit af selskabets timetariffer for private, inkl. Energinets system- og transmissionstarif, elafgift og moms. Selve strømprisen (spotpris + elleverandørens tillæg) kommer oveni. Nettariffen varierer over døgnet (billigst om natten, dyrest kl. 17-21 på hverdage, højere om vinteren) - gennemsnittet her udjævner det. Forskellen mellem billigste og dyreste netselskab er flere tusind kr/år ved samme forbrug. Netselskabet bestemmes af boligens beliggenhed; områdetilknytningen her er bestemt ud fra et opslagskort og kan i sjældne tilfælde afvige helt nær områdegrænser. Tariffer: Energi Data Service (DataHub-prislisten, alle netselskaber). Områdetilknytning: Strømlignings åbne netselskabs-opslag pr. kommune-samplepunkter.
Solceller på taget: ejendommens tagflader har mellem solindstråling (ca. 998 kWh/m²/år), ca. 1970 m² egnet tagflade. ? Beregnet solpotentiale ud fra højdemodel, taghældning/orientering og skygger. Høj = over 950 kWh/m²/år, mellem = 800-950. Kilde: Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Tallet er solindstrålingen på tagfladen beregnet fra højdemodellen - ikke el-produktion. Som pejlemærke giver et typisk villaanlæg på 6 kW omkring 5.500-6.000 kWh om året på et godt sydvendt tag. Økonomien afhænger mest af, hvor meget af strømmen du selv bruger - overskudssalg til nettet giver væsentligt mindre. Tjek tagets restlevetid før montage (dyrt at tage anlæg ned og op), og undersøg om lokalplan eller fredning kræver ikke-reflekterende paneler.
🏫 Distriktsskole: Tingbjerg Skole (garanteret optag for denne adresse) Danmark har frit skolevalg - du kan søge andre skoler efter plads, men distriktsskolen er garanteret. Kilde: skoledistrikter fra @geodanmark (GeoFA), CC BY 4.0.
Nærmeste skoler - luftlinje fra adressen, med karakterer og størrelse.
| Skole | Afstand | Elever | Karakter 2024/2025 | Spænd 5 år |
|---|---|---|---|---|
| Tingbjerg Skole | 104 m | 604 | 7,0 | 6,3-7,2 |
| Enghavegård Skole | 587 m | 721 | 7,8 | 7,6-7,8 |
| Mørkhøj Skole | 991 m | 446 | 7,0 | 6,5-7,4 |
| Grønnemose Skole | 1,2 km | 786 | 8,0 | 7,3-8,2 |
| Korsager Skole | 1,5 km | 771 | 7,6 | 7,1-7,6 |
Uddannelsesstatistik.dk. Afstand = luftlinje. Karakter = 9. kl. bundne prøver 2024/2025; spænd = laveste-højeste årsgennemsnit siden 2020/21. OBS: rå gennemsnit afspejler også elevernes baggrund - klik ind på skolen for at se dens løfteevne (socioøkonomisk reference).
Nærmeste daginstitutioner - vuggestuer og børnehaver, luftlinje fra adressen.
| Institution | Afstand | Børn | Norm. 3-5 år |
|---|---|---|---|
| Børnehuset Mosen | 935 m | - | - |
| Troldhytten | 1,1 km | - | - |
| Børneinstitutionen Pilebo | 1,5 km | - | - |
| Præstekær fritidshjem og klub | 1,7 km | - | - |
| Daginstitution (uden navn i kortdata) | 1,7 km | - | - |
| Daginstitution (uden navn i kortdata) | 1,7 km | - | - |
Placeringer: OpenStreetMap. Børnetal og normering (børn pr. voksen, lavere er bedre): Børne- og Undervisningsministeriet - vises kun hvor institutionen kan kobles entydigt til registerdata; klik på navnet for nøgletal og sammenligning.
Nærmeste gymnasier: Nørre Gymnasium (0,8 km, snit 7,7 Almen studentereksamen 2025) · HF-Centret Efterslægten (2,2 km, snit 6,0 Højere forberedelseseksamen 2025) · TEC, Gladsaxe (2,3 km) ? Gennemsnitligt eksamensresultat (7-trinsskala, inkl. bonus A) for seneste studenterårgang på uddannelsen med flest studenter på stedet. Kun årgange med mindst 10 studenter vises. Eksamenssnittet afspejler i høj grad elevgrundlaget og siger ikke alene noget om skolens kvalitet - to gymnasier kan løfte deres elever lige godt fra forskellige udgangspunkter. Afstande er luftlinje. HHX/HTX udbydes ofte på erhvervsskoler, som kan have flere adresser; snittet gælder den viste afdeling. Børne- og Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk (eksamensresultater pr. afdeling) + institutionsregistret (adresser).
Støj ved adressen:
53-58 dB (vejstøj)
Tallet er årsgennemsnittet (Lden) udenfor ved facaden, målt i decibel. Til sammenligning: 58 dB er den vejledende grænse for boliger; en normal samtale er ca. 60 dB, og hver +10 dB opleves omtrent som en fordobling af støjen. Med lukkede vinduer dæmper en almindelig facade typisk 25-30 dB.
Ved denne adresse: 53-58 dB fra vejtrafik.
Det ligger lige omkring/under den vejledende grænse - udendørs en let, mærkbar baggrundsstøj, og indendørs typisk roligt med lukkede vinduer. Lden er et årsgennemsnit, hvor aftenstøj tillægges 5 dB og natstøj 10 dB, fordi den generer mere. Skalaen er logaritmisk: 8-10 dB mere opleves omtrent som en fordobling. Miljøstyrelsens vejledende grænse for boliger ved veje er 58 dB. Indendørs hjælper lydruder og tætning mest - hegn og volde batter kun, når de står tæt på vejen eller boligen og bryder sigtelinjen. Kortlægningen dækker de større veje, så små lokalveje indgår ikke.
Miljøstyrelsens støjkortlægning 2022 (Lden, 1,5 m). Beregnet, ikke målt. Slå støjlaget til på kortet øverst for at se udbredelsen.
Radon: MODERAT
område-risiko i København-området. Ca. 2,0 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³ (klasse 2 af 4: 1-3 %).
Radon er en naturlig, radioaktiv luftart fra undergrunden, der kan sive op i huse og over mange år øge risikoen for lungekræft. Tallet er et område-gennemsnit fra 2001 - dit konkrete hus kan ligge både over og under, afhængigt af byggeri, utætheder og ventilation. Sundhedsstyrelsen anbefaler under 100 Bq/m³. Hvad kan du gøre? Radon kendes kun ved en måling - en måledåse står typisk over ca. 2 vintermåneder og koster nogle få hundrede kroner. Er niveauet højt, hjælper bedre ventilation og tætning mod undergrunden ofte meget. Nybyggeri skal radonsikres efter bygningsreglementet.
For København: klasse 2 af 4 (moderat) - ca. 2,0 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³, altså under landsgennemsnittet på 4,6 %.
Det er en moderat risiko - en billig måling anbefales, især ved køb eller renovering. Radon siver op gennem revner og utætheder mod jorden, så huse med direkte jordkontakt er mest udsatte, mens lejligheder over stueplan sjældent har problemer. Kun en måling i boligen giver svar: dosimetre i 2-3 vintermåneder koster nogle få hundrede kroner. Referenceniveauet er 100 Bq/m³ - ligger man over, hjælper tætning mod jorden, bedre ventilation og i sidste ende et radonsug under gulvet. Nabohuse kan måle vidt forskelligt, så områdetal er kun et udgangspunkt.
SIS/Risø DTU/GEUS-kortlægning 2001 (områdeniveau pr. kommune, andel enfamiliehuse over 200 Bq/m³).
Højde over havet: 22,9 m
Oversvømmelse kommer især tre steder fra: havvand/stormflod (afhænger mest af hvor højt grunden ligger over havet, og hvor tæt på kyst/havn), skybrud (regnvand der samler sig i lavninger) og højtstående grundvand. Tallet her er grundens terrænkote fra Danmarks Højdemodel.
For Midtfløjene 42: grunden ligger 22,9 m over havet.
Det er godt over havniveau, så havvand er ikke en trussel. Lokale skybrud kan dog stadig samle vand i lavninger - terrænet omkring huset afgør det. Kote er højden over havet: jo lavere grunden ligger, desto mere udsat for stormflod. Skader fra skybrud dækkes typisk af husforsikringen, mens stormflod (havvand) hører under den offentlige stormflodsordning med egen selvrisiko - en vigtig forskel. Forebyggelse handler i praksis om terræn, der falder væk fra huset, omfangsdræn og højvandslukke i kælderafløb. Kommunens klimatilpasningsplan viser, om der er projekter på vej i området.
Nærmeste mobilmast: 339 m væk (2G,4G,5G)
En mobilmast tæt på giver typisk stærkere mobil- og internetdækning. Nogle oplever en mast som en visuel gene, og enkelte er bekymrede for stråling - Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at stråling fra almindelige mobilmaster er ufarlig ved de afstande man bor i.
For Midtfløjene 42: nærmeste mast står 339 m væk og sender 2G,4G,5G.
Det er tæt på - god dækning, typisk uden at masten dominerer udsigten. Kilde: Mastedatabasen.dk. Master sender med effekter langt under de internationale grænseværdier (ICNIRP), og hverken WHO eller Sundhedsstyrelsen har fundet dokumenteret helbredsrisiko ved at bo nær en mast. Paradoksalt nok er strålingen fra ens egen telefon størst, når dækningen er dårlig, fordi telefonen skruer op for sendestyrken. Generne er i praksis visuelle, og helt tæt på kan teknikskabets køling høres. Nye master kræver bygge- eller landzonetilladelse med naboorientering.
nr. 43B · 16686 m² bolig nr. 41A · 16686 m² bolig nr. 43A · 16686 m² bolig nr. 41B · 16686 m² bolig nr. 44 · 16686 m² bolig nr. 40 · 16686 m² bolig
Se alle adresser på Midtfløjene →
Se Midtfløjene på kortet - zoom ind og klik en nabo →
De seneste frie handler tæt på - radius tilpasser sig tætheden. Klik en adresse for at se ejendommen.
💰 Dyreste i nabolaget de sidste 2 år: Frederiksborgvej 220 til 31,0 mio. kr..
🔨 Nyt byggeri i nabolaget (seneste 2 år):
Vis flere handler (længere væk) → · Se ældre handler →
Få en mail når noget sker i nærheden - nabo sælger, prisnedsættelse, nybyggeri på vej, ny jordforurening m.m. Gratis, og du kan altid afmelde.
Et øjebliksbillede af nærområdet (ca. 1,5 km omkring adressen).
Hvem bor her - ca. 32.200 beboere i nærområdet
19% børn · 15% over 65 · 67% af de erhvervsaktive i job · 32% født uden for Danmark
Stabilitet: 86% blev boende sidste år - stabilt kvarter. ?
Fra folketællingens 1 km-net (Eurostat/DST 2021), lagt sammen for kvadratkilometerne omkring adressen. Beskæftigelse = andel af de 15-64-årige i job. Stabilitet = andel der boede samme sted året før (høj = etableret område, lav = meget til- og fraflytning). Et lokalt billede af nærområdet, ikke selve vejen. Danmarks Statistik fordeler folketællingen på 1x1 km-celler, og her er cellerne omkring adressen lagt sammen - mere lokalt end kommunetal, bredere end den enkelte vej. Celler med meget få husstande diskretioneres af hensyn til anonymitet, så huller kan forekomme. Beskæftigelsen regnes for de 20-64-årige. Tallene er fra 2021-tællingen og flytter sig langsomt - brug dem til at sammenligne nabolag, ikke til at aflæse årets udvikling.
Gå-venlighed: 5 af 7 hverdagsfunktioner inden for gåafstand - gå-venligt. 🛒 dagligvarer 150 m · 🏫 skole 104 m · 🌳 grønt 78 m · 🩺 læge 137 m · ☕ café/liv 468 m ? Afstand (luftlinje) til nærmeste dagligvarebutik, skole, børnehave, grønne område, station, læge og café/natteliv. "Inden for gåafstand" = 600-1200 m afhængigt af type. Fra OpenStreetMap og skoleregistret. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb.
Kollektiv trafik: nærmeste stop Tingbjerg Kirke (Ruten) (bus 131) 222 m væk (3 min gang) - 39 afgange på en hverdag, ca. hvert 20. min i myldretiden. Nærmeste station: Husum St. (tog, 1,7 km). ? Nærmeste stoppested og skinnestation fra Rejseplanens køreplan (statisk GTFS). Afgange talt på en almindelig hverdag; myldretids-frekvens = travleste time. Gangtid ca. 80 m/min i luftlinje. Tallene kommer fra den planlagte køreplan talt over et almindeligt hverdagsdøgn - forsinkelser og aflysninger indgår ikke. Myldretidsfrekvensen er ofte markant bedre end døgngennemsnittet antyder, så tjek køreplanen på de tidspunkter, du selv pendler. Køreplaner justeres typisk i december og ved sommerkøreplanen, og busruter omlægges oftere end tog. Afgange tælles for begge retninger tilsammen.
Boligpriser lige her (frie handler, seneste 6 år): median 36.696 kr/m² inden for 1 km (276 handler).Prisudvikling: kr/m² i området er +28% fra 2021 til 2026 (31.643 → 40.385 kr/m²). Kriminalitet og udsatte boligområder står lige nedenfor.
Almene boliger: 27 afdelinger med 4.991 boliger inden for 1 km - nærmeste er 30030 Tingbjerg IV (201 familie-boliger) 17 m væk. ? Almene (offentligt støttede) boligafdelinger fra Landsbyggefondens register (AlmenGIS). Antallet i nærområdet siger noget om kvarterets boligsammensætning - de udsatte områder er netop almene. Almene boliger ejes af non-profit boligorganisationer, huslejen er omkostningsbestemt, og boligerne fordeles efter venteliste - det koster typisk 100-200 kr om året at stå på en, og kommunen anviser hver fjerde ledige bolig. Et højt antal i nærområdet fortæller om boligsammensætningen: flere lejeboliger og som regel lavere husleje end privat udlejning. Det er hverken et plus eller minus i sig selv - store koncentrationer kan dog ses sammen med udsatte-listen nedenfor.
Grønt og leg: 25 grønne områder og 34 legepladser inden for 1 km (nærmeste legeplads 66 m væk). 2 spisesteder/barer inden for 1 km. ? Parker, haver, legepladser og barer/udeservering fra OpenStreetMap. Et fingerpeg om, hvor grønt og livligt der er lige omkring adressen. OpenStreetMap er folkedrevet og bedst dækket i byerne - på landet kan grønne områder mangle, og et lukket værtshus kan stå der endnu. Tallene viser kortlagte parker, legepladser og udeliv, ikke privat natur eller kvalitet. Brug dem som hurtig sammenligning mellem kvarterer og suppler med en gåtur, før du konkluderer.
Trafik: nærmeste trafiktælling er Kobbervænget med ca. 1.036 biler i døgnet (2022), 579 m fra adressen. ? ÅDT = årsdøgntrafik: gennemsnitligt antal køretøjer i døgnet på den nærmeste talte vej (579 m væk). 1.000-5.000 er en almindelig lokal-/fordelingsvej. Bor du et stykke fra vejen, er belastningen mindre. Trafikken tælles med spoler, slanger eller kameraer og omregnes til et årsgennemsnit pr. døgn. Gennemsnittet udjævner myldretid og weekend - en skolevej kan have hektiske spidstimer trods pæn ÅDT. For støj og utryghed betyder lastbilandel og hastighed ofte mere end antallet alene. Tallet gælder tællestedet på vejen, ikke nødvendigvis strækningen ud for adressen. Vejdirektoratet (Mastra)
Trafiksikkerhed (2024): 287 personskader i trafikken i København Kommune, heraf 1 dræbte - 43 pr. 100.000 indbyggere (landsgennemsnit 42). Cyklister: 171 · fodgængere: 61. ? Politiregistrerede personskader (dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne) for hele kommunen - ikke den enkelte vej. Tallene dækker kun uheld, politiet registrerer - mørketallet er stort, især for solouheld på cykel, hvor kun en brøkdel når statistikken (skadestuedata viser 5-10 gange flere). Byer har flere bløde trafikanter og dermed flere registrerede cykel- og fodgængerskader; landkommuner har omvendt flere alvorlige bilulykker på landeveje. Præcise uheldssteder kræver et udtræk fra Vejdirektoratet, som vi arbejder på at få. Danmarks Statistik (UHELDK1) / Vejdirektoratets uheldsregister, 2024
Området (København): 673.438 indbyggere, medianalder 33.5 år, 16.4 % børn/unge, 8.4 % i alderen 65-79. Gns. disponibel indkomst 300.247 kr/år. 23.9 % gift, 50.5 % enlige-husstande. ? Tallene dækker hele København Kommune, ikke den enkelte vej. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 42 år i medianalder og ca. 265.000 kr/år i disponibel indkomst (efter skat og renter). "Enlige-husstande" er husstande med én voksen. Median betyder, at halvdelen ligger under og halvdelen over - den påvirkes ikke af enkelte ekstremer, som et gennemsnit gør. Disponibel indkomst er efter skat og renteudgifter, altså det der reelt er at leve for. Kommunetal dækker over store forskelle mellem kvarterer - afsnittet med 1 km-nettet ovenfor viser det helt lokale billede. Danmarks Statistik (FOLK1A, INDKP107, FAM55N)
Afstande: daginstitution 935 m, dagligvarer 150 m, hospital 967 m, institution 305 m, ladestander (elbil) 991 m, læge 137 m, legeplads 66 m, motorvejsafkørsel 904 m, natteliv 468 m, park 78 m, station 2494 m. ? Luftlinjeafstand fra adressen til nærmeste af hver type (fx skole, station, indkøb, læge), beregnet ud fra OpenStreetMap. Faktisk gå-/køreafstand er lidt længere. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb. OpenStreetMap
Kriminalitet (2025): 115,9 anmeldte forbrydelser pr. 1.000 indbyggere i København (heraf 1,3 indbrud i beboelse). 69% over landsgennemsnittet. De sidste 5 år er kriminaliteten stort set uændret. ? Tallet er for hele København Kommune, ikke den enkelte vej - et bredt niveau-mål. Landsgennemsnittet er 69,2 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (befolkningsvægtet). Indbrudstallet er indbrud i beboelse. Udviklingen er sammenlignet med 2020. Statistikken tæller anmeldelser, ikke domme, og påvirkes derfor af anmeldelseslyst - indbrud anmeldes dog næsten altid af forsikringshensyn og er derfor det mest sammenlignelige tal. Storbykommuner trækkes op af butikstyveri og natteliv i centrum, uden at boligkvartererne er tilsvarende udsatte. Niveauet på den enkelte vej kan derfor afvige meget fra kommunetallet. Se på udviklingen over flere år frem for et enkelt års udsving. Danmarks Statistik (STRAF11), anmeldte 2025
Udsat boligområde: adressen ligger i Tingbjerg/Utterslevhuse - tidligere på listen (2018, 2019, 2020, 2021), ikke i 2025. Nærmeste nuværende: Tåstrupgård 12,9 km væk. Nærmeste tidligere: Tingbjerg/Utterslevhuse (2018, 2019, 2020, 2021) (her). ? Social- og Boligstyrelsens årlige liste (1. december) over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Rød = på den nuværende liste, gul = tidligere på listen. Vurderet på indkomst, beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet m.m. "Ghetto"/"hård ghetto" var de tidligere betegnelser. Listen omfatter kun almene boligområder med over 1.000 beboere, vurderet på beskæftigelse, uddannelse, indkomst og domme - for parallelsamfund indgår også andelen med ikke-vestlig baggrund. Omdannelsesområder har lovkrav om at nedbringe andelen af almene familieboliger, så der kan ske nedrivning, salg og nybyggeri over en årrække - det ændrer et kvarter mærkbart. Listen revideres hvert år 1. december, og områder ryger både på og af. At bo nær et listet område siger ikke noget præcist om den enkelte vej. Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Nærmeste vindmølle: 9,0 km væk (600 kW, 1996). ? Afstand til nærmeste registrerede vindmølle. Over 1 km væk - normalt uden gene. kW angiver møllens effekt (store landmøller er typisk 2.000-4.000 kW). For nye møller gælder et afstandskrav på mindst fire gange totalhøjden til nabobeboelse samt bindende støjgrænser - også for lavfrekvent støj. Skyggekast fra vingerne bør efter praksis holdes under cirka 10 timer om året, ofte styret med automatisk stop. Store nye landmøller er 150 m høje eller mere, mens ældre møller er små men kan stå tættere. Tjek kommuneplanen for udlagte vindmølleområder - fremtidige møller betyder mere end de eksisterende. Energistyrelsen
Internet: op til 8000 Mbit/s ned / 8000 Mbit/s op (fiber). ? Højeste markedsførte hastighed på adressen (fiber) fra Energistyrelsens bredbåndskortlægning. Reel hastighed kan være lavere og afhænger af abonnement. 1 Gbit/s+ er lynhurtigt - rigeligt til alt. Teknologien betyder mere end tallet: fiber er hurtigst og stabil begge veje, coax (kabel-tv) er hurtig ned men langsommere op, DSL over kobber taber fart med afstanden til centralen, og 5G-bredbånd svinger med dækning og belastning. Markedsført betyder, at mindst én udbyder sælger hastigheden på adressen - se udbydere på tjekditnet.dk. Fibernettet udbygges stadig, så en adresse uden fiber i dag kan få det. Energistyrelsen (bredbåndskortlægning)
Dyre- og planteliv: 56 arter registreret inden for 1,5 km (fugle, insekter, padder, pattedyr, planter, svampe). ? Antal forskellige arter observeret inden for 1,5 km af adressen, fra GBIF's åbne artsdatabase (2018-2026). Fx: Allike, Allium paradoxum, Almindelig engelsød, Almindelig Følfod, Almindelig Vorterod, Amerikansk fyrretæge, Andrena fulva, Auricularia auricula-judae. Mange observationer afspejler også, at området er godt besøgt af naturregistranter. GBIF samler observationer fra blandt andet Arter.dk, iNaturalist og fugletællinger, så tallet afspejler både naturen og hvor mange, der kigger - bynære og populære områder har flest observatører. Få registreringer betyder derfor ikke artsfattigdom. Brug tallet til at sammenligne områder af samme type, og se på grupperne: mange fugle- og plantearter tæt på vidner typisk om varieret natur inden for gåafstand. GBIF (artsobservationer 2018-2026)
Kender du ejendommen bedre end registrene? Rettelser gør beregningen bedre for alle.