📄 Gratis ejendomsrapport (PDF)🔔 Hold øje med adressen
Skråfoto: Dataforsyningen. Ringen viser ejendommen. Åbn i officiel viewer →
Ingen tinglyste handelsoplysninger fundet for denne ejendom (Ejerfortegnelsen registrerer typisk handler fra ca. 1990 og frem; ejerlejligheder er endnu ikke indlæst).
Seneste offentlige vurdering (2020): 333.000.000 kr · heraf grundværdi 46.875.000 kr · ca. 14.169 kr/m² bolig
Vurderingsregistret (VUR) via Datafordeleren. Offentlige vurderinger er ikke markedspriser. De nye 2020+-vurderinger udrulles stadig af Vurderingsstyrelsen - derfor kan 2017 være den seneste her.
Intet energimærke registreret i Energistyrelsens EMOData for bygningen på grunden.
| Bygning | Opført | Om-/tilbygget | Bebygget | Boligareal | Etager | Tag |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1982 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1982 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1982 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1982 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1982 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1982 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1982 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1982 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 715 m² | 1675 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 701 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1966 | - | 445 m² | 1195 m² | 3 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 434 m² · Stue · 1. sal · 2. sal | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
Bebygget = husets fodaftryk · Boligareal = samlet areal til beboelse (BBR byg039, inkl. udnyttet kælder/tagetage) · Fordeling-linjen viser kælder/stue/tagetage hvor det er registreret.
Tag = BBR's registrering af tagdækningsmaterialet: Tegl, Betontagsten, Tagpap, Metal, Fibercement (evt. med asbest hvis lagt før 1988), Stråtag, Glas, Plast eller Levende tag (sedum/grønt). "Andet" dækker tagdækning uden for disse faste kategorier (fx sammensatte eller nyere materialer). "Ingen" betyder ingen egentlig tagdækning (fx en åben overdækning). En streg (-) betyder, at BBR ikke har registreret materialet.
INGEN I TAGET Ingen af tagene er registreret som asbestholdig fibercement i BBR. ? Vurderingen bygger kun på BBR's tagdækningskode. Asbest kan stadig sidde andre steder end taget - fx ældre facadeplader (eternit), gulvbelægninger og rørisolering fra før 1988 - som BBR ikke registrerer. BBR bygger på ejerens egne indberetninger og kan være både forældet og forkert. I huse bygget eller renoveret før cirka 1990 kan asbest også gemme sig i gamle vinylgulve, fliseklæb, rørisolering, loftplader og facadeplader. Det er ufarligt at bo med, så længe materialerne er intakte, men skal med i planen ved enhver renovering. En materialeprøve hos et miljølaboratorium koster få hundrede kroner og fjerner tvivlen, før håndværkerne går i gang.
BBR via Datafordeleren. Passer det ikke? Det er ejerens ansvar at rette BBR - og brug gerne "Ser noget forkert ud?" nederst.
SLØJFET Olietank - 30.000 liter, etableret 1973
SLØJFET Olietank - 30.000 liter, etableret 1973
SLØJFET Olietank - 30.000 liter, etableret 1964, sløjfet 1983
SLØJFET Olietank - 30.000 liter, etableret 1964, sløjfet 1983
En aktiv olietank har tilsyns- og udskiftningskrav; en sløjfet tank skal være tømt og afblændet korrekt. ? Nedgravede olietanke registreres i BBR. En utæt eller forkert sløjfet tank kan give jordforurening, som ejeren hæfter for. Villaolietanke er som udgangspunkt dækket af en lovpligtig forsikring via olieleverandøren - men kun hvis tanken er lovlig og godkendt. Bed altid om tankattest og sløjfningsdokumentation ved en handel. Olietanke har lovbestemte sløjfningsfrister afhængigt af type og alder, og en tank der tages ud af brug skal tømmes og afblændes efter reglerne. Ved hushandel: bed om tankattest og dokumentation for korrekt sløjfning. Er tanken i brug til opvarmning, dækker olieselskabernes fælles forsikringsordning som udgangspunkt en forurening - men kun hvis tanken opfylder reglerne. En glemt, utæt tank uden dækning kan blive ejerens regning, og en jordoprensning løber let op i flere hundrede tusinde kroner.
331 boligenheder på matriklen (hele ejendommen - ikke kun denne adresse). Udpluk:
325 af 328 boliger er udlejet, 3 tom (BBR-registreret udlejningsforhold).
Vandforsyning: Alment vandværk · Afløb: Separatkloak
Vandhårdhed: 16,6 dH (temmelig hårdt) ? Drikkevandets hårdhed i vandværkets forsyningsområde her - jo hårdere vand, desto mere kalk. Skalaen: under 8 dH er blødt, 8-18 middel til temmelig hårdt, over 18 hårdt. Hårdt vand er uden sundhedsrisiko, men giver mere kalk i elkedler, kaffemaskiner, vaskemaskiner og på fliser - og kræver mere vaskemiddel og evt. lavere doseret opvaskemaskinesalt-indstilling omvendt ved blødt vand. Ved over ca. 20 dH overvejer nogle et blødgøringsanlæg (15-25.000 kr plus drift). Hårdheden bestemmes af kalken i undergrunden, hvor vandværket henter sit vand - derfor kan den ændre sig, hvis værket skifter kildeplads. GEUS' hårdhedskort (Jupiter-boringsdata pr. alment vandværks forsyningsområde, 2023/24-udgaven).
Drikkevandskontrol: alle målte stofgrupper under kravværdierne hos nærmeste vandværk, Frederiksberg Vandværk. ? Seneste analyser pr. stofgruppe fra vandværkets lovpligtige kontrol. PFAS: påvist under kravværdi. Pesticider: påvist under kravværdi. Nitrat: 2,3 mg/l (kravværdi 50). Seneste prøve 22.04.2026. Nærmeste almene vandværk (5028 m væk) er en tilnærmelse: forsyningsgrænserne er ikke offentligt tilgængelige pr. adresse, så boligen kan i praksis få vand fra et andet værk - især nær grænsen mellem to forsyningsområder. "Over kravværdi" betyder ikke automatisk sundhedsfare, men at en grænseværdi er overskredet i seneste prøve; vandværket og kommunen skal da reagere. Fund "under kravværdi" er almindelige og lovlige. GEUS Jupiter (vandværkernes analyseresultater, dagligt udtræk)
BBR via Datafordeleren (tekniske anlæg, enheder og grundens forsyning), knyttet til grundens jordstykke. På delte matrikler (fx andels- eller ejerforeninger) kan anlæg og enheder dække hele grunden - ikke kun denne adresse.
📄 Se originale byggesager og tegninger i kommunens digitale arkiv (FilArkiv) - søg adressen dér.
Groft skøn over rest-byggeret - hvert tal med kilde. Foreløbig (v0): uden højdegrænser, skelafstande og servitutter.
Adressen er en etagebolig: byggeret-tallene gælder hele ejendommens matrikel - ikke den enkelte lejlighed. En lejlighed kan sjældent udnytte grundens rest-byggeret alene.
| Værdi | Kilde | |
|---|---|---|
| Grundareal | 49.615 m² | Matriklen (Datafordeleren), registreret areal · hentet 12.07.2026 |
| Bebyggelsesprocent | 50 % | Plandata, kommuneplanramme (ingen lokalplan-pct) |
| Tilladt etageareal | 24.808 m² | beregnet: grundareal × pct / 100 |
| Eksisterende etageareal | 26.688 m² | BBR byg038 Samlet bygningsareal, 20 bygning(er) - proxy, se forbehold |
| Rest (v0) | -1.881 m² | beregnet 16.07.2026 · regelsæt v0.3 |
Lindeager i tal (23 beregnede adresser): median grund 49.615 m² · median rest-byggeret -1881 m² · median vurdering 333,0 mio kr · se vejen på kortet
Se prisudviklingen helt lokalt - vælg selv område og radius på kortet →
Ved ikke. Vi har endnu ikke koblet en kommunespecifik bevaringsudpegning på for Brøndby. PÅ VEJ
Bevaringsbestemmelser fastsættes ellers i kommuneplan og lokalplaner - tjek planen ovenfor.
Forbehold: selv uden udpegning kan kommunen med planlovens §14 nedlægge forbud og skrive en ny lokalplan.
Ingen tinglyste servitutter hentet for denne ejendom endnu (hentes løbende fra Tinglysningen).
Grunden er kortlagt efter jordforureningsloven.
Kortlægning betyder, at regionen har mistanke om (V1) eller har påvist (V2) jordforurening på grunden. Det er ikke i sig selv en sundhedsrisiko - men vil du bygge, grave eller skifte anvendelse, kræver det typisk regionens tilladelse (jordforureningslovens §8), og jord der køres væk skal anmeldes. Det kan også påvirke pris og videresalg. Jordforureningsattesten viser detaljerne.
For denne grund: 1 kortlagt lokalitet (se nedenfor).
Mindst én er V2 - altså forurening der er påvist ved en undersøgelse, ikke bare en mistanke. Få en jordforureningsattest og tal med regionen, før du bygger eller graver. V1 betyder at der har ligget aktiviteter, der erfaringsmæssigt forurener (værksted, renseri, tankanlæg), V2 at forurening er påvist ved prøver. Man må gerne bo der, men jordflytning skal anmeldes, og gravearbejde eller ændret anvendelse kan kræve en § 8-tilladelse. Regionen prioriterer undersøgelser og oprensning efter risikoen for beboere og grundvand, og en nuancering (F0-F2) fortæller, om boligbrugen er uproblematisk. Kortlægning kan påvirke pris og belåning, så tag den med i forhandlingen.
V2 = forurening dokumenteret ved undersøgelse; V1 = mistanke ud fra tidligere aktiviteter, ikke nødvendigvis konstateret. Kilde: DKJord (Danmarks Miljøportal). Se udbredelsen på jordforureningskortet →
Klimarobusthed
88 af 100
- trukket ned af: højtstående grundvand (0.5 m under terræn) ?
Én samlet vurdering af de kortlagte klimarisici på adressens punkt: stormflod, skybrudslavninger, terrænnært grundvand, kloakeringsform og kysterosion. 100 = ingen af kortlægningerne rammer adressen; hver fare trækker et fast antal point. Fradrag: stormflod op til -45 (jo hyppigere hændelse der når adressen, desto mere - 2050-scenarier tæller mildere end nutidige), skybrudslavning op til -20 efter dybde, grundvand under 1 m op til -12, fælleskloakering -8 (opstuvningsrisiko ved skybrud), kysterosion op til -15 efter hvor tidligt udpegningen rammer. Scoren gælder grundens placering - ikke husets sokkelhøjde, omfangsdræn eller anden sikring, som kortlægningerne ikke kender. Detaljerne bag hver fare står længere nede på siden, og kortets Klima-visning farver hele landet.
Kystdirektoratet (højvandshændelser + erosionsfare), Miljøstyrelsen (bluespot-lavninger), HIP (terrænnært grundvand), Plandata (kloakoplande). Egen sammenvejning.
Zonestatus: Byzone. Plandata (zonekort)
Jordbund: overfladenær jordart er ML - Moræneler (Glaciale lag). GEUS jordartskort 1:25.000
Drikkevand: grunden ligger i indsatsområde, indvindingsopland, nitratfølsomt indvindingsområde, drikkevandsinteresser. ? Områder udpeget af hensyn til grundvand og drikkevand. Det kan give skærpede krav ved fx nedsivning, olietanke, jordvarme og visse aktiviteter. Kilde: Miljøstyrelsen (grundvandskortlægning). OSD-områder er grundvandsmagasiner, som drikkevandet hentes fra, og indvindingsoplande er vandet på vej mod et vandværks boringer. For en boligejer mærkes det, når noget skal i jorden: nedsivningsanlæg, jordvarmeboringer og olietanke mødes med skærpede krav eller afslag, og boringsnært (BNBO) kan der gælde begrænsninger på sprøjtemidler. Almindelig havedrift er ikke reguleret, men tilbageholdenhed med pesticider er god stil her.
Skybrud/oversvømmelse: grunden ligger ikke i en lavning (nærmeste 77 m væk). Miljøstyrelsen (bluespot + højvandsscenarier)
Grundvand: står typisk ca. 0,5 m under terræn om vinteren - om sommeren ca. 0,8 m. Højtstående - fugtsikring og omfangsdræn er relevante her. ? Modelleret dybde til det øverste grundvandsspejl (typisk år, 1991-2020, 100 m-net) - en model, ikke en måling på grunden. I våde vintre (ca. hvert 10. år) står det omkring 0,2 m under terræn. Står grundvandet under ca. 1 m, kan kælder og terrændæk være udsat for fugt. Højt grundvand mærkes som fugtige kældre, våde haver om vinteren og besvær med at nedsive regnvand - en faskine kræver, at bunden ligger over grundvandsspejlet. Spejlet er højest sidst på vinteren og svinger fra år til år, og mere nedbør presser det op flere steder. Modellen regner i 100 m-celler, så lokale dræn og terrænforskelle kan flytte billedet på den enkelte grund. Ved nybyggeri eller kælderprojekter bør en geotekniker vurdere de faktiske forhold. HIP-data fra Klimadatastyrelsen og GEUS (CC BY 4.0)
Beskyttet natur nær grunden: §3-beskyttet natur (292 m) · Danmarks Arealinformation, Miljøstyrelsen, SLKS
Henter kortene…
Skannede originalkort fra kortarkivet (Klimadatastyrelsen, Arkivmeta). Klik på et kort for stor udgave - nyt vindue.
Fredning nær grunden: Rehbæks Eng (532 m), Vestvolden (924 m). Fredningsregister (Miljøportalen)
Fjernvarme: grunden ligger i et eksisterende fjernvarmeområde (BRØNDBY FJERNVARME A M B A). Typisk pris: 15.849 kr/år for et standardhus. ? Prisen er Forsyningstilsynets standardhus: 130 m² med et forbrug på 18,1 MWh/år, inkl. moms og faste afgifter. Har boligen en anden varmekilde, er tallet, hvad fjernvarme ville koste efter tilslutning - tilslutningsbidrag kommer oveni (typisk 20-60.000 kr, nogle værker kører kampagner med 0 kr). Fjernvarmepriser varierer enormt mellem værker - fra under 4.000 til over 30.000 kr/år for samme hus - og prisen følger værkets brændsel og gæld. Statistikken opdateres halvårligt af Forsyningstilsynet. Tjek altid værkets egen prisliste før beslutning. Område: Plandata (varmeforsyning). Pris: Forsyningstilsynets prisstatistik (januar 2026), matchet på værkets navn.
Elnet: Radius Elnet A/S. Transport og afgifter: ca. 0,48 kr/kWh plus 613 kr/år i netabonnement · typisk 2.537 kr/år ved 4.000 kWh, uden selve strømprisen. ? Netselskabet ejer ledningerne og kan ikke vælges fra - tariffen her er et 12-måneders gennemsnit af selskabets timetariffer for private, inkl. Energinets system- og transmissionstarif, elafgift og moms. Selve strømprisen (spotpris + elleverandørens tillæg) kommer oveni. Nettariffen varierer over døgnet (billigst om natten, dyrest kl. 17-21 på hverdage, højere om vinteren) - gennemsnittet her udjævner det. Forskellen mellem billigste og dyreste netselskab er flere tusind kr/år ved samme forbrug. Netselskabet bestemmes af boligens beliggenhed; områdetilknytningen her er bestemt ud fra et opslagskort og kan i sjældne tilfælde afvige helt nær områdegrænser. Tariffer: Energi Data Service (DataHub-prislisten, alle netselskaber). Områdetilknytning: Strømlignings åbne netselskabs-opslag pr. kommune-samplepunkter.
Solceller på taget: ejendommens tagflader har mellem solindstråling (ca. 822 kWh/m²/år), ca. 715 m² egnet tagflade. ? Beregnet solpotentiale ud fra højdemodel, taghældning/orientering og skygger. Høj = over 950 kWh/m²/år, mellem = 800-950. Kilde: Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Tallet er solindstrålingen på tagfladen beregnet fra højdemodellen - ikke el-produktion. Som pejlemærke giver et typisk villaanlæg på 6 kW omkring 5.500-6.000 kWh om året på et godt sydvendt tag. Økonomien afhænger mest af, hvor meget af strømmen du selv bruger - overskudssalg til nettet giver væsentligt mindre. Tjek tagets restlevetid før montage (dyrt at tage anlæg ned og op), og undersøg om lokalplan eller fredning kræver ikke-reflekterende paneler.
🏫 Distriktsskole: Brøndbyøster Skole (garanteret optag for denne adresse) Danmark har frit skolevalg - du kan søge andre skoler efter plads, men distriktsskolen er garanteret. Kilde: skoledistrikter fra @geodanmark (GeoFA), CC BY 4.0.
Nærmeste skoler - luftlinje fra adressen, med karakterer og størrelse.
| Skole | Afstand | Elever | Karakter 2024/2025 | Spænd 5 år |
|---|---|---|---|---|
| Brøndbyøster Skole - Bredager | 198 m | 982 | 7,4 | 6,8-7,5 |
| Hendriksholm Skole | 861 m | 581 | 7,0 | 7,0-7,8 |
| Holmegårdsskolen | 1,3 km | 578 | 7,0 | 7,0-8,0 |
| Præstemoseskolen | 1,4 km | 538 | 7,6 | 7,4-7,8 |
| Valhøj Skole | 1,5 km | 818 | 7,5 | 7,1-8,2 |
Uddannelsesstatistik.dk. Afstand = luftlinje. Karakter = 9. kl. bundne prøver 2024/2025; spænd = laveste-højeste årsgennemsnit siden 2020/21. OBS: rå gennemsnit afspejler også elevernes baggrund - klik ind på skolen for at se dens løfteevne (socioøkonomisk reference).
Nærmeste daginstitutioner - vuggestuer og børnehaver, luftlinje fra adressen.
| Institution | Afstand | Børn | Norm. 3-5 år |
|---|---|---|---|
| Solsikke Huset | 374 m | - | - |
| Børnehuset Villa Kulla | 386 m | - | - |
| Skatte Kisten | 507 m | - | - |
| Højkær Byggelegeplads | 704 m | - | - |
| Børnehuset Brøndbygård | 790 m | - | - |
| Daginstitution (uden navn i kortdata) | 814 m | - | - |
Placeringer: OpenStreetMap. Børnetal og normering (børn pr. voksen, lavere er bedre): Børne- og Undervisningsministeriet - vises kun hvor institutionen kan kobles entydigt til registerdata; klik på navnet for nøgletal og sammenligning.
Nærmeste gymnasier: Rødovre Gymnasium (0,6 km, snit 7,1 Almen studentereksamen 2025) · SOSU H Brøndby (2,4 km, snit 6,2 Erhvervsfaglig studentereksamen 2025) · Brøndby Gymnasium (2,5 km, snit 7,0 Almen studentereksamen 2025) ? Gennemsnitligt eksamensresultat (7-trinsskala, inkl. bonus A) for seneste studenterårgang på uddannelsen med flest studenter på stedet. Kun årgange med mindst 10 studenter vises. Eksamenssnittet afspejler i høj grad elevgrundlaget og siger ikke alene noget om skolens kvalitet - to gymnasier kan løfte deres elever lige godt fra forskellige udgangspunkter. Afstande er luftlinje. HHX/HTX udbydes ofte på erhvervsskoler, som kan have flere adresser; snittet gælder den viste afdeling. Børne- og Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk (eksamensresultater pr. afdeling) + institutionsregistret (adresser).
Støj ved adressen:
53-58 dB (vejstøj)
Tallet er årsgennemsnittet (Lden) udenfor ved facaden, målt i decibel. Til sammenligning: 58 dB er den vejledende grænse for boliger; en normal samtale er ca. 60 dB, og hver +10 dB opleves omtrent som en fordobling af støjen. Med lukkede vinduer dæmper en almindelig facade typisk 25-30 dB.
Ved denne adresse: 53-58 dB fra vejtrafik.
Det ligger lige omkring/under den vejledende grænse - udendørs en let, mærkbar baggrundsstøj, og indendørs typisk roligt med lukkede vinduer. Lden er et årsgennemsnit, hvor aftenstøj tillægges 5 dB og natstøj 10 dB, fordi den generer mere. Skalaen er logaritmisk: 8-10 dB mere opleves omtrent som en fordobling. Miljøstyrelsens vejledende grænse for boliger ved veje er 58 dB. Indendørs hjælper lydruder og tætning mest - hegn og volde batter kun, når de står tæt på vejen eller boligen og bryder sigtelinjen. Kortlægningen dækker de større veje, så små lokalveje indgår ikke.
Miljøstyrelsens støjkortlægning 2022 (Lden, 1,5 m). Beregnet, ikke målt. Slå støjlaget til på kortet øverst for at se udbredelsen.
Radon: FORHØJET
område-risiko i Brøndby-området. Ca. 8,5 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³ (klasse 3 af 4: 3-10 %).
Radon er en naturlig, radioaktiv luftart fra undergrunden, der kan sive op i huse og over mange år øge risikoen for lungekræft. Tallet er et område-gennemsnit fra 2001 - dit konkrete hus kan ligge både over og under, afhængigt af byggeri, utætheder og ventilation. Sundhedsstyrelsen anbefaler under 100 Bq/m³. Hvad kan du gøre? Radon kendes kun ved en måling - en måledåse står typisk over ca. 2 vintermåneder og koster nogle få hundrede kroner. Er niveauet højt, hjælper bedre ventilation og tætning mod undergrunden ofte meget. Nybyggeri skal radonsikres efter bygningsreglementet.
For Brøndby: klasse 3 af 4 (forhøjet) - ca. 8,5 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³, altså over landsgennemsnittet på 4,6 %.
Det er blandt de højere i landet - her er en radonmåling særlig relevant. Radon siver op gennem revner og utætheder mod jorden, så huse med direkte jordkontakt er mest udsatte, mens lejligheder over stueplan sjældent har problemer. Kun en måling i boligen giver svar: dosimetre i 2-3 vintermåneder koster nogle få hundrede kroner. Referenceniveauet er 100 Bq/m³ - ligger man over, hjælper tætning mod jorden, bedre ventilation og i sidste ende et radonsug under gulvet. Nabohuse kan måle vidt forskelligt, så områdetal er kun et udgangspunkt.
SIS/Risø DTU/GEUS-kortlægning 2001 (områdeniveau pr. kommune, andel enfamiliehuse over 200 Bq/m³).
Højde over havet: 15,6 m
Oversvømmelse kommer især tre steder fra: havvand/stormflod (afhænger mest af hvor højt grunden ligger over havet, og hvor tæt på kyst/havn), skybrud (regnvand der samler sig i lavninger) og højtstående grundvand. Tallet her er grundens terrænkote fra Danmarks Højdemodel.
For Lindeager 21: grunden ligger 15,6 m over havet.
Det er godt over havniveau, så havvand er ikke en trussel. Lokale skybrud kan dog stadig samle vand i lavninger - terrænet omkring huset afgør det. Kote er højden over havet: jo lavere grunden ligger, desto mere udsat for stormflod. Skader fra skybrud dækkes typisk af husforsikringen, mens stormflod (havvand) hører under den offentlige stormflodsordning med egen selvrisiko - en vigtig forskel. Forebyggelse handler i praksis om terræn, der falder væk fra huset, omfangsdræn og højvandslukke i kælderafløb. Kommunens klimatilpasningsplan viser, om der er projekter på vej i området.
Nærmeste mobilmast: 118 m væk (4G,5G)
En mobilmast tæt på giver typisk stærkere mobil- og internetdækning. Nogle oplever en mast som en visuel gene, og enkelte er bekymrede for stråling - Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at stråling fra almindelige mobilmaster er ufarlig ved de afstande man bor i.
For Lindeager 21: nærmeste mast står 118 m væk og sender 4G,5G.
Det er meget tæt på - forvent stærk dækning, men masten er sandsynligvis synlig fra grunden. Kilde: Mastedatabasen.dk. Master sender med effekter langt under de internationale grænseværdier (ICNIRP), og hverken WHO eller Sundhedsstyrelsen har fundet dokumenteret helbredsrisiko ved at bo nær en mast. Paradoksalt nok er strålingen fra ens egen telefon størst, når dækningen er dårlig, fordi telefonen skruer op for sendestyrken. Generne er i praksis visuelle, og helt tæt på kan teknikskabets køling høres. Nye master kræver bygge- eller landzonetilladelse med naboorientering.
nr. 23 · 23502 m² bolig nr. 19 · 23502 m² bolig nr. 25 · 23502 m² bolig nr. 17 · 23502 m² bolig nr. 15 · 23502 m² bolig nr. 27 · 23502 m² bolig
Se alle adresser på Lindeager →
Se Lindeager på kortet - zoom ind og klik en nabo →
De seneste frie handler tæt på - radius tilpasser sig tætheden. Klik en adresse for at se ejendommen.
💰 Dyreste i nabolaget de sidste 2 år: Vigerslevvej 231 til 51,5 mio. kr..
🔨 Nyt byggeri i nabolaget (seneste 2 år):
Vis flere handler (længere væk) → · Se ældre handler →
Få en mail når noget sker i nærheden - nabo sælger, prisnedsættelse, nybyggeri på vej, ny jordforurening m.m. Gratis, og du kan altid afmelde.
Et øjebliksbillede af nærområdet (ca. 1,5 km omkring adressen).
Nabolagsprofil - Bredager/Gillesager, alment boligkvarter (1.446 boliger)
19 af 100 (1 = landsmedian · 15 = blandt de 10% mest udsat-lignende · 45 = top-1%)
?
Vores statistiske profil af kvarteret: hvor meget dets sammensætning (stemmedeltagelse 80%, almene boliger 98%, beskæftigelse 68%) ligner områderne på den officielle udsatte-liste. Kvarteret er afgrænset automatisk fra bebyggelsen. Modellen er trænet mod Social- og Boligstyrelsens udsatte-lister 2018-2025 og bygger KUN på strukturtal - ingen kriminalitets- eller herkomstdata indgår. Skalaen er kalibreret så 1 er landsmedianen; de fleste kvarterer ligger på 0-5. I kvarterer med frit handlede boliger, hvor priserne ligger klart over kommunens niveau, dæmpes scoren - lav valgdeltagelse og høj udskiftning betyder noget andet i den dyre bydel end i et udsat område. Scoren beskriver områdets statistiske sammensætning, ikke den enkelte bolig eller beboerne - og et højt tal er ikke en dom over kvarteret, men et signal om at det ligner de listede områder på papiret. Se hele landet under kortets lag "Nabolagsprofil".
Egen model på FV2026-valgdeltagelse (DST), almene afdelinger (LBF), folketællings-kvadratnettet 2021 (DST/Eurostat) og BBR. Kvarterafgrænsning: egen klyngeanalyse af bebyggelsen.
Hvem bor her - ca. 32.096 beboere i nærområdet
17% børn · 18% over 65 · 75% af de erhvervsaktive i job · 17% født uden for Danmark
Stabilitet: 86% blev boende sidste år - stabilt kvarter. ?
Fra folketællingens 1 km-net (Eurostat/DST 2021), lagt sammen for kvadratkilometerne omkring adressen. Beskæftigelse = andel af de 15-64-årige i job. Stabilitet = andel der boede samme sted året før (høj = etableret område, lav = meget til- og fraflytning). Et lokalt billede af nærområdet, ikke selve vejen. Danmarks Statistik fordeler folketællingen på 1x1 km-celler, og her er cellerne omkring adressen lagt sammen - mere lokalt end kommunetal, bredere end den enkelte vej. Celler med meget få husstande diskretioneres af hensyn til anonymitet, så huller kan forekomme. Beskæftigelsen regnes for de 20-64-årige. Tallene er fra 2021-tællingen og flytter sig langsomt - brug dem til at sammenligne nabolag, ikke til at aflæse årets udvikling.
Folketingsvalget 2026 - afstemningsområdet Lindelundshallen
Socialdemokratiet 30,9% · Dansk Folkeparti 18,0% · SF 12,1% · Enhedslisten 7,5% · stemmedeltagelse 80%
?
Fintællingen fra folketingsvalget 24. marts 2026 for det afstemningsområde adressen ligger i - de fire største partier vist. Lokale stemmetal siger noget om nabolagets sammensætning, ikke om den enkelte husstand. Danmark har ca. 1.300 afstemningsområder, typisk nogle tusind vælgere i hvert - det mest lokale niveau valgresultater opgøres på. Områder med ændrede grænser siden valget vises ikke. Kilde: Danmarks Statistiks officielle valgopgørelse.
Gå-venlighed: 6 af 7 hverdagsfunktioner inden for gåafstand - meget gå-venligt. 🛒 dagligvarer 452 m · 🏫 skole 198 m · 👶 børnehave 374 m · 🌳 grønt 26 m · 🩺 læge 433 m · ☕ café/liv 751 m ? Afstand (luftlinje) til nærmeste dagligvarebutik, skole, børnehave, grønne område, station, læge og café/natteliv. "Inden for gåafstand" = 600-1200 m afhængigt af type. Fra OpenStreetMap og skoleregistret. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb.
Kollektiv trafik: nærmeste stop Rebæk Søpark (Avedøre Havnevej) (bus 200S) 300 m væk (4 min gang) - 62 afgange på en hverdag, ca. hvert 15. min i myldretiden. Nærmeste station: Rødovre St. (tog, 544 m). ? Nærmeste stoppested og skinnestation fra Rejseplanens køreplan (statisk GTFS). Afgange talt på en almindelig hverdag; myldretids-frekvens = travleste time. Gangtid ca. 80 m/min i luftlinje. Tallene kommer fra den planlagte køreplan talt over et almindeligt hverdagsdøgn - forsinkelser og aflysninger indgår ikke. Myldretidsfrekvensen er ofte markant bedre end døgngennemsnittet antyder, så tjek køreplanen på de tidspunkter, du selv pendler. Køreplaner justeres typisk i december og ved sommerkøreplanen, og busruter omlægges oftere end tog. Afgange tælles for begge retninger tilsammen.
Boligpriser lige her (frie handler, seneste 6 år): median 31.134 kr/m² inden for 200 m (12 handler) · 30.942 kr/m² inden for 1 km (449 handler).Prisudvikling: kr/m² i området er +30% fra 2021 til 2026 (29.398 → 38.210 kr/m²). Kriminalitet og udsatte boligområder står lige nedenfor.
Almene boliger: 16 afdelinger med 3.575 boliger inden for 1 km - nærmeste er 3 (329 familie-boliger, Brøndbyernes Andelsboligforening) 89 m væk. ? Almene (offentligt støttede) boligafdelinger fra Landsbyggefondens register (AlmenGIS). Antallet i nærområdet siger noget om kvarterets boligsammensætning - de udsatte områder er netop almene. Almene boliger ejes af non-profit boligorganisationer, huslejen er omkostningsbestemt, og boligerne fordeles efter venteliste - det koster typisk 100-200 kr om året at stå på en, og kommunen anviser hver fjerde ledige bolig. Et højt antal i nærområdet fortæller om boligsammensætningen: flere lejeboliger og som regel lavere husleje end privat udlejning. Det er hverken et plus eller minus i sig selv - store koncentrationer kan dog ses sammen med udsatte-listen nedenfor.
Grønt og leg: 65 grønne områder og 32 legepladser inden for 1 km (nærmeste legeplads 34 m væk). 1 spisested/bar inden for 1 km. ? Parker, haver, legepladser og barer/udeservering fra OpenStreetMap. Et fingerpeg om, hvor grønt og livligt der er lige omkring adressen. OpenStreetMap er folkedrevet og bedst dækket i byerne - på landet kan grønne områder mangle, og et lukket værtshus kan stå der endnu. Tallene viser kortlagte parker, legepladser og udeliv, ikke privat natur eller kvalitet. Brug dem som hurtig sammenligning mellem kvarterer og suppler med en gåtur, før du konkluderer.
Trafik: nærmeste trafiktælling er Storekær med ca. 419 biler i døgnet (2023), 306 m fra adressen. ? ÅDT = årsdøgntrafik: gennemsnitligt antal køretøjer i døgnet på den nærmeste talte vej (306 m væk). Under 1.000 biler/døgn er en stille vej. Bor du et stykke fra vejen, er belastningen mindre. Trafikken tælles med spoler, slanger eller kameraer og omregnes til et årsgennemsnit pr. døgn. Gennemsnittet udjævner myldretid og weekend - en skolevej kan have hektiske spidstimer trods pæn ÅDT. For støj og utryghed betyder lastbilandel og hastighed ofte mere end antallet alene. Tallet gælder tællestedet på vejen, ikke nødvendigvis strækningen ud for adressen. Vejdirektoratet (Mastra)
Trafiksikkerhed (2024): 12 personskader i trafikken i Brøndby Kommune, heraf 2 dræbte - 29 pr. 100.000 indbyggere (landsgennemsnit 42). Cyklister: 3 · fodgængere: 2. ? Politiregistrerede personskader (dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne) for hele kommunen - ikke den enkelte vej. Tallene dækker kun uheld, politiet registrerer - mørketallet er stort, især for solouheld på cykel, hvor kun en brøkdel når statistikken (skadestuedata viser 5-10 gange flere). Byer har flere bløde trafikanter og dermed flere registrerede cykel- og fodgængerskader; landkommuner har omvendt flere alvorlige bilulykker på landeveje. Præcise uheldssteder kræver et udtræk fra Vejdirektoratet, som vi arbejder på at få. Danmarks Statistik (UHELDK1) / Vejdirektoratets uheldsregister, 2024
Området (Brøndby): 41.059 indbyggere, medianalder 38.5 år, 20.2 % børn/unge, 12.7 % i alderen 65-79. Gns. disponibel indkomst 253.170 kr/år. 36.0 % gift, 44.8 % enlige-husstande. ? Tallene dækker hele Brøndby Kommune, ikke den enkelte vej. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 42 år i medianalder og ca. 265.000 kr/år i disponibel indkomst (efter skat og renter). "Enlige-husstande" er husstande med én voksen. Median betyder, at halvdelen ligger under og halvdelen over - den påvirkes ikke af enkelte ekstremer, som et gennemsnit gør. Disponibel indkomst er efter skat og renteudgifter, altså det der reelt er at leve for. Kommunetal dækker over store forskelle mellem kvarterer - afsnittet med 1 km-nettet ovenfor viser det helt lokale billede. Danmarks Statistik (FOLK1A, INDKP107, FAM55N)
Afstande: daginstitution 374 m, dagligvarer 452 m, hospital 1637 m, institution 187 m, ladestander (elbil) 411 m, læge 433 m, legeplads 34 m, motorvejsafkørsel 1692 m, natteliv 751 m, park 26 m, station 3260 m. ? Luftlinjeafstand fra adressen til nærmeste af hver type (fx skole, station, indkøb, læge), beregnet ud fra OpenStreetMap. Faktisk gå-/køreafstand er lidt længere. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb. OpenStreetMap
Kriminalitet (2025): 75,6 anmeldte forbrydelser pr. 1.000 indbyggere i Brøndby (heraf 3,0 indbrud i beboelse). 11% over landsgennemsnittet. De sidste 5 år er kriminaliteten steget 7%. ? Tallet er for hele Brøndby Kommune, ikke den enkelte vej - et bredt niveau-mål. Landsgennemsnittet er 69,2 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (befolkningsvægtet). Indbrudstallet er indbrud i beboelse. Udviklingen er sammenlignet med 2020. Statistikken tæller anmeldelser, ikke domme, og påvirkes derfor af anmeldelseslyst - indbrud anmeldes dog næsten altid af forsikringshensyn og er derfor det mest sammenlignelige tal. Storbykommuner trækkes op af butikstyveri og natteliv i centrum, uden at boligkvartererne er tilsvarende udsatte. Niveauet på den enkelte vej kan derfor afvige meget fra kommunetallet. Se på udviklingen over flere år frem for et enkelt års udsving. Danmarks Statistik (STRAF11), anmeldte 2025
Udsat boligområde: ikke i eller nær et udsat område. Nærmeste nuværende: Tåstrupgård 7,7 km væk. Nærmeste tidligere: Gadelandet/Husumgård (2018) 5,6 km væk. ? Social- og Boligstyrelsens årlige liste (1. december) over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Rød = på den nuværende liste, gul = tidligere på listen. Vurderet på indkomst, beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet m.m. "Ghetto"/"hård ghetto" var de tidligere betegnelser. Listen omfatter kun almene boligområder med over 1.000 beboere, vurderet på beskæftigelse, uddannelse, indkomst og domme - for parallelsamfund indgår også andelen med ikke-vestlig baggrund. Omdannelsesområder har lovkrav om at nedbringe andelen af almene familieboliger, så der kan ske nedrivning, salg og nybyggeri over en årrække - det ændrer et kvarter mærkbart. Listen revideres hvert år 1. december, og områder ryger både på og af. At bo nær et listet område siger ikke noget præcist om den enkelte vej. Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Nærmeste vindmølle: 4,8 km væk (225 kW, 1993). ? Afstand til nærmeste registrerede vindmølle. Over 1 km væk - normalt uden gene. kW angiver møllens effekt (store landmøller er typisk 2.000-4.000 kW). For nye møller gælder et afstandskrav på mindst fire gange totalhøjden til nabobeboelse samt bindende støjgrænser - også for lavfrekvent støj. Skyggekast fra vingerne bør efter praksis holdes under cirka 10 timer om året, ofte styret med automatisk stop. Store nye landmøller er 150 m høje eller mere, mens ældre møller er små men kan stå tættere. Tjek kommuneplanen for udlagte vindmølleområder - fremtidige møller betyder mere end de eksisterende. Energistyrelsen
Internet: op til 2000 Mbit/s ned / 1000 Mbit/s op (kabel-tv). ? Højeste markedsførte hastighed på adressen (kabel-tv) fra Energistyrelsens bredbåndskortlægning. Reel hastighed kan være lavere og afhænger af abonnement. 1 Gbit/s+ er lynhurtigt - rigeligt til alt. Teknologien betyder mere end tallet: fiber er hurtigst og stabil begge veje, coax (kabel-tv) er hurtig ned men langsommere op, DSL over kobber taber fart med afstanden til centralen, og 5G-bredbånd svinger med dækning og belastning. Markedsført betyder, at mindst én udbyder sælger hastigheden på adressen - se udbydere på tjekditnet.dk. Fibernettet udbygges stadig, så en adresse uden fiber i dag kan få det. Energistyrelsen (bredbåndskortlægning)
Dyre- og planteliv: 48 arter registreret inden for 1,5 km (fugle, insekter, pattedyr, planter, svampe). ? Antal forskellige arter observeret inden for 1,5 km af adressen, fra GBIF's åbne artsdatabase (2018-2026). Fx: almindelig barksprænger, Almindelig erantis, almindelig hyldehinde, Almindelig kortkapsel, almindelig krusblad, almindelig kvistlav, almindelig sprækkehinde, Almindeligt egern. Mange observationer afspejler også, at området er godt besøgt af naturregistranter. GBIF samler observationer fra blandt andet Arter.dk, iNaturalist og fugletællinger, så tallet afspejler både naturen og hvor mange, der kigger - bynære og populære områder har flest observatører. Få registreringer betyder derfor ikke artsfattigdom. Brug tallet til at sammenligne områder af samme type, og se på grupperne: mange fugle- og plantearter tæt på vidner typisk om varieret natur inden for gåafstand. GBIF (artsobservationer 2018-2026)
Kender du ejendommen bedre end registrene? Rettelser gør beregningen bedre for alle.