📄 Gratis ejendomsrapport (PDF)🔔 Hold øje med adressen
Skråfoto: Dataforsyningen. Ringen viser ejendommen. Åbn i officiel viewer →
Adressen ligger i landzone, hvor der ikke gælder en fast bebyggelsesprocent. Nybyggeri, udstykning og ændret anvendelse kræver som udgangspunkt landzonetilladelse fra kommunen (Planloven § 35).
En del kræver dog ikke tilladelse (Planloven § 36-37):
Kilde: Planloven § 35-37. Den konkrete byggeret afhænger af kommunens vurdering - kontakt kommunen for en forhåndsdialog.
Seneste handel (oktober 2001): 408.500 kr · ca. 2.446 kr/m² bolig
Ejerfortegnelsens handelsoplysninger via Datafordeleren. Samlet købesum som tinglyst - dækker hele ejendommen (kan rumme flere bygninger/adresser) og er ikke inflationskorrigeret. Familieoverdragelser og andre ikke-frie handler er markeret, da deres pris sjældent er en markedspris.
Ingen offentlig vurdering registreret for denne ejendom i Vurderingsregistret (VUR).
D Energimærke D gyldigt til 2036 ? Bygningens energimærke (A-G) fra Energistyrelsens register (EMOData), nærmeste gyldige mærke på grunden. Et energimærke er gyldigt i 10 år og siger noget om varmeforbrug og forbedringsmuligheder. Mærket laves af en certificeret konsulent og viser boligens beregnede energibehov ud fra klimaskærm, vinduer og varmeanlæg - ikke det faktiske forbrug, som afhænger af beboerne. Skalaen går fra A2020 (bedst) til G, og ved salg er et gyldigt mærke lovpligtigt. Rapporten på sparenergi.dk lister forbedringsforslag med skønnede priser og besparelser - brugbar både som forhandlingskort og renoveringsplan. Et dårligt mærke betyder højere varmeregning men også et potentiale: springet fra fx E til C kan mærkes på både økonomi og gensalgsværdi, og flere banker giver billigere lån til energiforbedringer.
| Bygning | Opført | Om-/tilbygget | Bebygget | Boligareal | Etager | Tag |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Enfamiliehus | 1906 | 1961 | 105 m² | 167 m² | 1 | Stråtag |
| ↳ Fordeling: Stue · Stue · Tagetage 62 m² · Tagetage 22 m² | ||||||
| ↳ Opvarmning: Centralvarme (eget fyr) (fast brændsel) · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Garage | 2007 | - | 60 m² | - | - | Betontagsten |
| ↳ Ydervæg: Træ | ||||||
| Udhus | 1965 | - | 54 m² | - | - | Fibercement m. asbest |
| ↳ Ydervæg: Mursten | ||||||
| Udhus | 1904 | - | 37 m² | - | - | Metal |
| ↳ Ydervæg: Mursten | ||||||
| Carport | 2016 | - | 30 m² | - | - | Plast |
Bebygget = husets fodaftryk · Boligareal = samlet areal til beboelse (BBR byg039, inkl. udnyttet kælder/tagetage) · Fordeling-linjen viser kælder/stue/tagetage hvor det er registreret.
Tag = BBR's registrering af tagdækningsmaterialet: Tegl, Betontagsten, Tagpap, Metal, Fibercement (evt. med asbest hvis lagt før 1988), Stråtag, Glas, Plast eller Levende tag (sedum/grønt). "Andet" dækker tagdækning uden for disse faste kategorier (fx sammensatte eller nyere materialer). "Ingen" betyder ingen egentlig tagdækning (fx en åben overdækning). En streg (-) betyder, at BBR ikke har registreret materialet.
ASBEST REGISTRERET Mindst én bygning har tag af fibercement med asbest - typisk eternit lagt før 1988. ? BBR angiver tagdækningen som fibercement med asbest. Asbest er ufarligt så længe pladerne sidder hele og urørte, men støv fra nedslidning, boring eller nedrivning er sundhedsskadeligt - få det vurderet før tagarbejde. Asbest kan også sidde andre steder end taget (ældre facadeplader, gulve, rørisolering), som BBR ikke registrerer. Eternitplader indeholdt asbest frem til 1988, så ældre tage må formodes at have det, medmindre de er skiftet. Fibrene frigives kun ved bearbejdning: boring, slibning og især højtryksrensning, som er direkte forbudt på asbesttage. Et intakt tag kan ligge i mange år endnu, men er pladerne nedslidte eller mosgroede, nærmer udskiftningen sig. Regn den dag med ekstra omkostninger til anmeldelse, særskilt bortskaffelse og professionel sanering af støvende dele.
BBR via Datafordeleren. Passer det ikke? Det er ejerens ansvar at rette BBR - og brug gerne "Ser noget forkert ud?" nederst.
Vandforsyning: Privat alment vandværk · Afløb: Andet/decentralt afløb
Vandhårdhed: 16,4 dH (temmelig hårdt) ? Drikkevandets hårdhed i vandværkets forsyningsområde her - jo hårdere vand, desto mere kalk. Skalaen: under 8 dH er blødt, 8-18 middel til temmelig hårdt, over 18 hårdt. Hårdt vand er uden sundhedsrisiko, men giver mere kalk i elkedler, kaffemaskiner, vaskemaskiner og på fliser - og kræver mere vaskemiddel og evt. lavere doseret opvaskemaskinesalt-indstilling omvendt ved blødt vand. Ved over ca. 20 dH overvejer nogle et blødgøringsanlæg (15-25.000 kr plus drift). Hårdheden bestemmes af kalken i undergrunden, hvor vandværket henter sit vand - derfor kan den ændre sig, hvis værket skifter kildeplads. GEUS' hårdhedskort (Jupiter-boringsdata pr. alment vandværks forsyningsområde, 2023/24-udgaven).
Drikkevandskontrol: alle målte stofgrupper under kravværdierne hos nærmeste vandværk, Fruedal Vandværk. ? Seneste analyser pr. stofgruppe fra vandværkets lovpligtige kontrol. PFAS: aldrig påvist. Pesticider: påvist under kravværdi. Nitrat: 1,7 mg/l (kravværdi 50). Seneste prøve 06.05.2026. Nærmeste almene vandværk (1250 m væk) er en tilnærmelse: forsyningsgrænserne er ikke offentligt tilgængelige pr. adresse, så boligen kan i praksis få vand fra et andet værk - især nær grænsen mellem to forsyningsområder. "Over kravværdi" betyder ikke automatisk sundhedsfare, men at en grænseværdi er overskredet i seneste prøve; vandværket og kommunen skal da reagere. Fund "under kravværdi" er almindelige og lovlige. GEUS Jupiter (vandværkernes analyseresultater, dagligt udtræk)
BBR via Datafordeleren (tekniske anlæg, enheder og grundens forsyning), knyttet til grundens jordstykke. På delte matrikler (fx andels- eller ejerforeninger) kan anlæg og enheder dække hele grunden - ikke kun denne adresse.
📄 Se originale byggesager og tegninger i kommunens digitale arkiv (FilArkiv) - søg adressen dér.
Se prisudviklingen helt lokalt - vælg selv område og radius på kortet →
Ved ikke. Vi har endnu ikke koblet en kommunespecifik bevaringsudpegning på for Køge. PÅ VEJ
Bevaringsbestemmelser fastsættes ellers i kommuneplan og lokalplaner - tjek planen ovenfor.
Forbehold: selv uden udpegning kan kommunen med planlovens §14 nedlægge forbud og skrive en ny lokalplan.
Ingen tinglyste servitutter hentet for denne ejendom endnu (hentes løbende fra Tinglysningen).
Jordforurening: grunden er ikke kortlagt (hverken V1 eller V2).
Regionen har hverken mistanke (V1) eller påvist forurening (V2) på grunden. Det er et godt tegn, men ikke en garanti: kun en del af landet er systematisk undersøgt, og lettere forurenet byzone-jord (områdeklassificering) tælles ikke med her. Vil du være sikker, kan du bestille en gratis jordforureningsattest.
For denne grund:
ingen kortlægning - og heller ingen registreret forurening inden for 300 m. Så vidt de offentlige data rækker, er området rent. Kortlægningen bygger på kendte kilder som gamle værksteder og tanke - den fanger ikke det, ingen ved noget om. I ældre byområder er overfladejorden desuden ofte lettere forurenet af årtiers trafik og skorstensrøg, og mange byzoner er derfor områdeklassificerede. Det betyder blot, at jordflytning skal anmeldes - ikke at der er fare ved almindelig brug. De gængse råd i gammel byjord: vask hænder, skræl rodfrugter og brug ren jord eller plantekasser i køkkenhaven.
Hent jordforureningsattest for grunden →
Kilde: DKJord (Danmarks Miljøportal). Se jordforureningskortet →
Klimarobusthed
94 af 100
- trukket ned af: højtstående grundvand (0.7 m under terræn) ?
Én samlet vurdering af de kortlagte klimarisici på adressens punkt: stormflod, skybrudslavninger, terrænnært grundvand, kloakeringsform og kysterosion. 100 = ingen af kortlægningerne rammer adressen; hver fare trækker et fast antal point. Fradrag: stormflod op til -45 (jo hyppigere hændelse der når adressen, desto mere - 2050-scenarier tæller mildere end nutidige), skybrudslavning op til -20 efter dybde, grundvand under 1 m op til -12, fælleskloakering -8 (opstuvningsrisiko ved skybrud), kysterosion op til -15 efter hvor tidligt udpegningen rammer. Scoren gælder grundens placering - ikke husets sokkelhøjde, omfangsdræn eller anden sikring, som kortlægningerne ikke kender. Detaljerne bag hver fare står længere nede på siden, og kortets Klima-visning farver hele landet.
Kystdirektoratet (højvandshændelser + erosionsfare), Miljøstyrelsen (bluespot-lavninger), HIP (terrænnært grundvand), Plandata (kloakoplande). Egen sammenvejning.
Zonestatus: Landzone. Plandata (zonekort)
Jordbund: overfladenær jordart er ML - Moræneler (Glaciale lag). GEUS jordartskort 1:25.000
Drikkevand: grunden ligger i OSD (særlige drikkevandsinteresser). ? Områder udpeget af hensyn til grundvand og drikkevand. Det kan give skærpede krav ved fx nedsivning, olietanke, jordvarme og visse aktiviteter. Kilde: Miljøstyrelsen (grundvandskortlægning). OSD-områder er grundvandsmagasiner, som drikkevandet hentes fra, og indvindingsoplande er vandet på vej mod et vandværks boringer. For en boligejer mærkes det, når noget skal i jorden: nedsivningsanlæg, jordvarmeboringer og olietanke mødes med skærpede krav eller afslag, og boringsnært (BNBO) kan der gælde begrænsninger på sprøjtemidler. Almindelig havedrift er ikke reguleret, men tilbageholdenhed med pesticider er god stil her.
Skybrud/oversvømmelse: grunden ligger ikke i en lavning (nærmeste 19274 m væk). Miljøstyrelsen (bluespot + højvandsscenarier)
Grundvand: står typisk ca. 0,7 m under terræn om vinteren - om sommeren ca. 1,5 m. Højtstående - fugtsikring og omfangsdræn er relevante her. ? Modelleret dybde til det øverste grundvandsspejl (typisk år, 1991-2020, 100 m-net) - en model, ikke en måling på grunden. I våde vintre (ca. hvert 10. år) står det omkring 0,0 m under terræn. Står grundvandet under ca. 1 m, kan kælder og terrændæk være udsat for fugt. Højt grundvand mærkes som fugtige kældre, våde haver om vinteren og besvær med at nedsive regnvand - en faskine kræver, at bunden ligger over grundvandsspejlet. Spejlet er højest sidst på vinteren og svinger fra år til år, og mere nedbør presser det op flere steder. Modellen regner i 100 m-celler, så lokale dræn og terrænforskelle kan flytte billedet på den enkelte grund. Ved nybyggeri eller kælderprojekter bør en geotekniker vurdere de faktiske forhold. HIP-data fra Klimadatastyrelsen og GEUS (CC BY 4.0)
Beskyttet natur nær grunden: beskyttet sten-/jorddige (98 m) · §3-beskyttet natur (195 m) · Danmarks Arealinformation, Miljøstyrelsen, SLKS
Henter kortene…
Skannede originalkort fra kortarkivet (Klimadatastyrelsen, Arkivmeta). Klik på et kort for stor udgave - nyt vindue.
Elnet: Cerius A/S. Transport og afgifter: ca. 0,51 kr/kWh plus 724 kr/år i netabonnement · typisk 2.765 kr/år ved 4.000 kWh, uden selve strømprisen. ? Netselskabet ejer ledningerne og kan ikke vælges fra - tariffen her er et 12-måneders gennemsnit af selskabets timetariffer for private, inkl. Energinets system- og transmissionstarif, elafgift og moms. Selve strømprisen (spotpris + elleverandørens tillæg) kommer oveni. Nettariffen varierer over døgnet (billigst om natten, dyrest kl. 17-21 på hverdage, højere om vinteren) - gennemsnittet her udjævner det. Forskellen mellem billigste og dyreste netselskab er flere tusind kr/år ved samme forbrug. Netselskabet bestemmes af boligens beliggenhed; områdetilknytningen her er bestemt ud fra et opslagskort og kan i sjældne tilfælde afvige helt nær områdegrænser. Tariffer: Energi Data Service (DataHub-prislisten, alle netselskaber). Områdetilknytning: Strømlignings åbne netselskabs-opslag pr. kommune-samplepunkter.
Udearealet: grundens største friareal ligger mod sydvest - god eftermiddags- og aftensol. ? Beregnet fra grundens og bygningernes geometri: hvor tyngdepunktet af det ubebyggede areal ligger i forhold til husets placering. Skygge fra træer, hegn og nabobygninger indgår ikke, og terrassen kan ligge et andet sted end det store areal. Solens bane i Danmark: ved sankthans står solen op i nordøst og går ned i nordvest (17,5 time på himlen), midvinter op i sydøst og ned i sydvest (7 timer). Syd- og vestvendte udearealer får derfor mest brugbar sol sidst på dagen, mens østvendte har morgensol. Nordvendte arealer ligger i husets egen skygge det meste af dagen. Vil du se solindstrålingen på selve taget, står den i solcelle-afsnittet. Egen beregning fra Matriklen (grundpolygon) og GeoDanmark (bygningspolygoner).
Solceller på taget: ejendommens tagflader har mellem solindstråling (ca. 1007 kWh/m²/år), ca. 105 m² egnet tagflade. ? Beregnet solpotentiale ud fra højdemodel, taghældning/orientering og skygger. Høj = over 950 kWh/m²/år, mellem = 800-950. Kilde: Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Tallet er solindstrålingen på tagfladen beregnet fra højdemodellen - ikke el-produktion. Som pejlemærke giver et typisk villaanlæg på 6 kW omkring 5.500-6.000 kWh om året på et godt sydvendt tag. Økonomien afhænger mest af, hvor meget af strømmen du selv bruger - overskudssalg til nettet giver væsentligt mindre. Tjek tagets restlevetid før montage (dyrt at tage anlæg ned og op), og undersøg om lokalplan eller fredning kræver ikke-reflekterende paneler.
🏫 Distriktsskole:
Alkestrup (garanteret optag for denne adresse)
7.-9. kl.: Herfølge Danmark har frit skolevalg - du kan søge andre skoler efter plads, men distriktsskolen er garanteret. Kilde: skoledistrikter fra @geodanmark (GeoFA), CC BY 4.0.
Nærmeste skoler - luftlinje fra adressen, med karakterer og størrelse.
| Skole | Afstand | Elever | Karakter 2024/2025 | Spænd 5 år |
|---|---|---|---|---|
| Holmebækskolen | 4,4 km | 228 | 7,0 | 7,0-7,7 |
| Herfølge Friskole (privat/fri) | 5,2 km | 169 | 5,8 | 5,8-9,0 |
| Herfølge Skole | 5,4 km | 304 | 7,4 | 6,7-7,8 |
| Skovboskolen | 7,2 km | 440 | 6,1 | 6,1-8,2 |
| Hastrupskolen | 7,3 km | 559 | 7,5 | 7,3-8,9 |
Uddannelsesstatistik.dk. Afstand = luftlinje. Karakter = 9. kl. bundne prøver 2024/2025; spænd = laveste-højeste årsgennemsnit siden 2020/21. OBS: rå gennemsnit afspejler også elevernes baggrund - klik ind på skolen for at se dens løfteevne (socioøkonomisk reference).
Nærmeste gymnasier: Køge Gymnasium (9,4 km, snit 7,1 Almen studentereksamen 2025) · MSG-Haslev (10,5 km, snit 6,9 Almen studentereksamen 2025) · Midtsjællands Gymnasium (10,5 km) ? Gennemsnitligt eksamensresultat (7-trinsskala, inkl. bonus A) for seneste studenterårgang på uddannelsen med flest studenter på stedet. Kun årgange med mindst 10 studenter vises. Eksamenssnittet afspejler i høj grad elevgrundlaget og siger ikke alene noget om skolens kvalitet - to gymnasier kan løfte deres elever lige godt fra forskellige udgangspunkter. Afstande er luftlinje. HHX/HTX udbydes ofte på erhvervsskoler, som kan have flere adresser; snittet gælder den viste afdeling. Børne- og Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk (eksamensresultater pr. afdeling) + institutionsregistret (adresser).
Trafikstøj: adressen ligger uden for støjkortlægningens bånd (under 53 dB ved facaden, eller vejen er ikke omfattet af kortlægningen). Miljøstyrelsens støjkortlægning 2022 (kortlægger større veje/baner; mindre veje indgår ikke).
Radon: MODERAT
område-risiko i Køge-området. Ca. 1,6 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³ (klasse 2 af 4: 1-3 %).
Radon er en naturlig, radioaktiv luftart fra undergrunden, der kan sive op i huse og over mange år øge risikoen for lungekræft. Tallet er et område-gennemsnit fra 2001 - dit konkrete hus kan ligge både over og under, afhængigt af byggeri, utætheder og ventilation. Sundhedsstyrelsen anbefaler under 100 Bq/m³. Hvad kan du gøre? Radon kendes kun ved en måling - en måledåse står typisk over ca. 2 vintermåneder og koster nogle få hundrede kroner. Er niveauet højt, hjælper bedre ventilation og tætning mod undergrunden ofte meget. Nybyggeri skal radonsikres efter bygningsreglementet.
For Køge: klasse 2 af 4 (moderat) - ca. 1,6 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³, altså under landsgennemsnittet på 4,6 %.
Det er en moderat risiko - en billig måling anbefales, især ved køb eller renovering. Radon siver op gennem revner og utætheder mod jorden, så huse med direkte jordkontakt er mest udsatte, mens lejligheder over stueplan sjældent har problemer. Kun en måling i boligen giver svar: dosimetre i 2-3 vintermåneder koster nogle få hundrede kroner. Referenceniveauet er 100 Bq/m³ - ligger man over, hjælper tætning mod jorden, bedre ventilation og i sidste ende et radonsug under gulvet. Nabohuse kan måle vidt forskelligt, så områdetal er kun et udgangspunkt.
SIS/Risø DTU/GEUS-kortlægning 2001 (områdeniveau pr. kommune, andel enfamiliehuse over 200 Bq/m³).
Højde over havet: 49,2 m
Oversvømmelse kommer især tre steder fra: havvand/stormflod (afhænger mest af hvor højt grunden ligger over havet, og hvor tæt på kyst/havn), skybrud (regnvand der samler sig i lavninger) og højtstående grundvand. Tallet her er grundens terrænkote fra Danmarks Højdemodel.
For Hejnerupvej 3: grunden ligger 49,2 m over havet.
Det er godt over havniveau, så havvand er ikke en trussel. Lokale skybrud kan dog stadig samle vand i lavninger - terrænet omkring huset afgør det. Kote er højden over havet: jo lavere grunden ligger, desto mere udsat for stormflod. Skader fra skybrud dækkes typisk af husforsikringen, mens stormflod (havvand) hører under den offentlige stormflodsordning med egen selvrisiko - en vigtig forskel. Forebyggelse handler i praksis om terræn, der falder væk fra huset, omfangsdræn og højvandslukke i kælderafløb. Kommunens klimatilpasningsplan viser, om der er projekter på vej i området.
Nærmeste mobilmast: 1,8 km væk (2G)
En mobilmast tæt på giver typisk stærkere mobil- og internetdækning. Nogle oplever en mast som en visuel gene, og enkelte er bekymrede for stråling - Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at stråling fra almindelige mobilmaster er ufarlig ved de afstande man bor i.
For Hejnerupvej 3: nærmeste mast står 1,8 km væk og sender 2G.
Det er et stykke væk - dækningen indendørs afhænger så af terræn, bygninger og operatør. Kilde: Mastedatabasen.dk. Master sender med effekter langt under de internationale grænseværdier (ICNIRP), og hverken WHO eller Sundhedsstyrelsen har fundet dokumenteret helbredsrisiko ved at bo nær en mast. Paradoksalt nok er strålingen fra ens egen telefon størst, når dækningen er dårlig, fordi telefonen skruer op for sendestyrken. Generne er i praksis visuelle, og helt tæt på kan teknikskabets køling høres. Nye master kræver bygge- eller landzonetilladelse med naboorientering.
De seneste frie handler tæt på - radius tilpasser sig tætheden. Klik en adresse for at se ejendommen.
💰 Dyreste i nabolaget de sidste 2 år: Druestrupvej 25 til 5,8 mio. kr..
🔨 Nyt byggeri i nabolaget (seneste 2 år):
Vis flere handler (længere væk) → · Se ældre handler →
Få en mail når noget sker i nærheden - nabo sælger, prisnedsættelse, nybyggeri på vej, ny jordforurening m.m. Gratis, og du kan altid afmelde.
Et øjebliksbillede af nærområdet (ca. 1,5 km omkring adressen).
Nabolagsprofil - Herfølge, blandet bebyggelse (921 boliger)
2 af 100 (1 = landsmedian · 15 = blandt de 10% mest udsat-lignende · 45 = top-1%)
?
Vores statistiske profil af kvarteret: hvor meget dets sammensætning (stemmedeltagelse 82%, almene boliger 0%, beskæftigelse 82%) ligner områderne på den officielle udsatte-liste. Kvarteret er afgrænset automatisk fra bebyggelsen. Modellen er trænet mod Social- og Boligstyrelsens udsatte-lister 2018-2025 og bygger KUN på strukturtal - ingen kriminalitets- eller herkomstdata indgår. Skalaen er kalibreret så 1 er landsmedianen; de fleste kvarterer ligger på 0-5. I kvarterer med frit handlede boliger, hvor priserne ligger klart over kommunens niveau, dæmpes scoren - lav valgdeltagelse og høj udskiftning betyder noget andet i den dyre bydel end i et udsat område. Scoren beskriver områdets statistiske sammensætning, ikke den enkelte bolig eller beboerne - og et højt tal er ikke en dom over kvarteret, men et signal om at det ligner de listede områder på papiret. Se hele landet under kortets lag "Nabolagsprofil".
Egen model på FV2026-valgdeltagelse (DST), almene afdelinger (LBF), folketællings-kvadratnettet 2021 (DST/Eurostat) og BBR. Kvarterafgrænsning: egen klyngeanalyse af bebyggelsen.
Hvem bor her - ca. 296 beboere i nærområdet
16% børn · 19% over 65 · 88% af de erhvervsaktive i job · 7% født uden for Danmark
Stabilitet: 93% blev boende sidste år - meget stabilt - de fleste bliver boende. ?
Fra folketællingens 1 km-net (Eurostat/DST 2021), lagt sammen for kvadratkilometerne omkring adressen. Beskæftigelse = andel af de 15-64-årige i job. Stabilitet = andel der boede samme sted året før (høj = etableret område, lav = meget til- og fraflytning). Et lokalt billede af nærområdet, ikke selve vejen. Danmarks Statistik fordeler folketællingen på 1x1 km-celler, og her er cellerne omkring adressen lagt sammen - mere lokalt end kommunetal, bredere end den enkelte vej. Celler med meget få husstande diskretioneres af hensyn til anonymitet, så huller kan forekomme. Beskæftigelsen regnes for de 20-64-årige. Tallene er fra 2021-tællingen og flytter sig langsomt - brug dem til at sammenligne nabolag, ikke til at aflæse årets udvikling.
Folketingsvalget 2026 - afstemningsområdet Herfølge
Socialdemokratiet 19,5% · SF 16,4% · Dansk Folkeparti 15,6% · Moderaterne 9,0% · stemmedeltagelse 82%
?
Fintællingen fra folketingsvalget 24. marts 2026 for det afstemningsområde adressen ligger i - de fire største partier vist. Lokale stemmetal siger noget om nabolagets sammensætning, ikke om den enkelte husstand. Danmark har ca. 1.300 afstemningsområder, typisk nogle tusind vælgere i hvert - det mest lokale niveau valgresultater opgøres på. Områder med ændrede grænser siden valget vises ikke. Kilde: Danmarks Statistiks officielle valgopgørelse.
Gå-venlighed: 0 af 7 hverdagsfunktioner inden for gåafstand - bilområde. ? Afstand (luftlinje) til nærmeste dagligvarebutik, skole, børnehave, grønne område, station, læge og café/natteliv. "Inden for gåafstand" = 600-1200 m afhængigt af type. Fra OpenStreetMap og skoleregistret. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb.
Kollektiv trafik: nærmeste stop Hejnerupvej (bus 241) 64 m væk (1 min gang) - 5 afgange på en hverdag, ca. hvert 30. min i myldretiden. Nærmeste station: Tureby St. (tog, 1,9 km). ? Nærmeste stoppested og skinnestation fra Rejseplanens køreplan (statisk GTFS). Afgange talt på en almindelig hverdag; myldretids-frekvens = travleste time. Gangtid ca. 80 m/min i luftlinje. Tallene kommer fra den planlagte køreplan talt over et almindeligt hverdagsdøgn - forsinkelser og aflysninger indgår ikke. Myldretidsfrekvensen er ofte markant bedre end døgngennemsnittet antyder, så tjek køreplanen på de tidspunkter, du selv pendler. Køreplaner justeres typisk i december og ved sommerkøreplanen, og busruter omlægges oftere end tog. Afgange tælles for begge retninger tilsammen.
Almene boliger: ingen almene afdelinger inden for 1 km - nærmeste er Byskovparken (19 familie-boliger, Køge almennyttige Boligselskab) 1,3 km væk. ? Almene (offentligt støttede) boligafdelinger fra Landsbyggefondens register (AlmenGIS). Antallet i nærområdet siger noget om kvarterets boligsammensætning - de udsatte områder er netop almene. Almene boliger ejes af non-profit boligorganisationer, huslejen er omkostningsbestemt, og boligerne fordeles efter venteliste - det koster typisk 100-200 kr om året at stå på en, og kommunen anviser hver fjerde ledige bolig. Et højt antal i nærområdet fortæller om boligsammensætningen: flere lejeboliger og som regel lavere husleje end privat udlejning. Det er hverken et plus eller minus i sig selv - store koncentrationer kan dog ses sammen med udsatte-listen nedenfor.
Grønt og leg: ingen grønne områder og ingen legepladser inden for 1 km. ? Parker, haver, legepladser og barer/udeservering fra OpenStreetMap. Et fingerpeg om, hvor grønt og livligt der er lige omkring adressen. OpenStreetMap er folkedrevet og bedst dækket i byerne - på landet kan grønne områder mangle, og et lukket værtshus kan stå der endnu. Tallene viser kortlagte parker, legepladser og udeliv, ikke privat natur eller kvalitet. Brug dem som hurtig sammenligning mellem kvarterer og suppler med en gåtur, før du konkluderer.
Trafik: nærmeste trafiktælling er Bjerredevej med ca. 1.075 biler i døgnet (2018), 556 m fra adressen. ? ÅDT = årsdøgntrafik: gennemsnitligt antal køretøjer i døgnet på den nærmeste talte vej (556 m væk). 1.000-5.000 er en almindelig lokal-/fordelingsvej. Bor du et stykke fra vejen, er belastningen mindre. Trafikken tælles med spoler, slanger eller kameraer og omregnes til et årsgennemsnit pr. døgn. Gennemsnittet udjævner myldretid og weekend - en skolevej kan have hektiske spidstimer trods pæn ÅDT. For støj og utryghed betyder lastbilandel og hastighed ofte mere end antallet alene. Tallet gælder tællestedet på vejen, ikke nødvendigvis strækningen ud for adressen. Vejdirektoratet (Mastra)
Trafiksikkerhed (2024): 17 personskader i trafikken i Køge Kommune - 27 pr. 100.000 indbyggere (landsgennemsnit 42). Cyklister: 8 · fodgængere: 0. ? Politiregistrerede personskader (dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne) for hele kommunen - ikke den enkelte vej. Tallene dækker kun uheld, politiet registrerer - mørketallet er stort, især for solouheld på cykel, hvor kun en brøkdel når statistikken (skadestuedata viser 5-10 gange flere). Byer har flere bløde trafikanter og dermed flere registrerede cykel- og fodgængerskader; landkommuner har omvendt flere alvorlige bilulykker på landeveje. Præcise uheldssteder kræver et udtræk fra Vejdirektoratet, som vi arbejder på at få. Danmarks Statistik (UHELDK1) / Vejdirektoratets uheldsregister, 2024
Området (Køge): 64.020 indbyggere, medianalder 44.2 år, 19.5 % børn/unge, 14.4 % i alderen 65-79. Gns. disponibel indkomst 293.448 kr/år. 38.5 % gift, 42.7 % enlige-husstande. ? Tallene dækker hele Køge Kommune, ikke den enkelte vej. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 42 år i medianalder og ca. 265.000 kr/år i disponibel indkomst (efter skat og renter). "Enlige-husstande" er husstande med én voksen. Median betyder, at halvdelen ligger under og halvdelen over - den påvirkes ikke af enkelte ekstremer, som et gennemsnit gør. Disponibel indkomst er efter skat og renteudgifter, altså det der reelt er at leve for. Kommunetal dækker over store forskelle mellem kvarterer - afsnittet med 1 km-nettet ovenfor viser det helt lokale billede. Danmarks Statistik (FOLK1A, INDKP107, FAM55N)
Afstande: daginstitution 5095 m, dagligvarer 5234 m, hospital 11249 m, institution 5589 m, ladestander (elbil) 2135 m, læge 9858 m, legeplads 1131 m, motorvejsafkørsel 1422 m, natteliv 8735 m, park 1195 m, station 1871 m. ? Luftlinjeafstand fra adressen til nærmeste af hver type (fx skole, station, indkøb, læge), beregnet ud fra OpenStreetMap. Faktisk gå-/køreafstand er lidt længere. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb. OpenStreetMap
Kriminalitet (2025): 59,1 anmeldte forbrydelser pr. 1.000 indbyggere i Køge (heraf 1,9 indbrud i beboelse). 14% under landsgennemsnittet. De sidste 5 år er kriminaliteten stort set uændret. ? Tallet er for hele Køge Kommune, ikke den enkelte vej - et bredt niveau-mål. Landsgennemsnittet er 69,2 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (befolkningsvægtet). Indbrudstallet er indbrud i beboelse. Udviklingen er sammenlignet med 2020. Statistikken tæller anmeldelser, ikke domme, og påvirkes derfor af anmeldelseslyst - indbrud anmeldes dog næsten altid af forsikringshensyn og er derfor det mest sammenlignelige tal. Storbykommuner trækkes op af butikstyveri og natteliv i centrum, uden at boligkvartererne er tilsvarende udsatte. Niveauet på den enkelte vej kan derfor afvige meget fra kommunetallet. Se på udviklingen over flere år frem for et enkelt års udsving. Danmarks Statistik (STRAF11), anmeldte 2025
Udsat boligområde: ikke i eller nær et udsat område. Nærmeste nuværende: Tåstrupgård 32,0 km væk. Nærmeste tidligere: Karlemoseparken (2019) 11,7 km væk. ? Social- og Boligstyrelsens årlige liste (1. december) over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Rød = på den nuværende liste, gul = tidligere på listen. Vurderet på indkomst, beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet m.m. "Ghetto"/"hård ghetto" var de tidligere betegnelser. Listen omfatter kun almene boligområder med over 1.000 beboere, vurderet på beskæftigelse, uddannelse, indkomst og domme - for parallelsamfund indgår også andelen med ikke-vestlig baggrund. Omdannelsesområder har lovkrav om at nedbringe andelen af almene familieboliger, så der kan ske nedrivning, salg og nybyggeri over en årrække - det ændrer et kvarter mærkbart. Listen revideres hvert år 1. december, og områder ryger både på og af. At bo nær et listet område siger ikke noget præcist om den enkelte vej. Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Nærmeste vindmølle: 3,1 km væk (3300 kW, 2016). ? Afstand til nærmeste registrerede vindmølle. Over 1 km væk - normalt uden gene. kW angiver møllens effekt (store landmøller er typisk 2.000-4.000 kW). For nye møller gælder et afstandskrav på mindst fire gange totalhøjden til nabobeboelse samt bindende støjgrænser - også for lavfrekvent støj. Skyggekast fra vingerne bør efter praksis holdes under cirka 10 timer om året, ofte styret med automatisk stop. Store nye landmøller er 150 m høje eller mere, mens ældre møller er små men kan stå tættere. Tjek kommuneplanen for udlagte vindmølleområder - fremtidige møller betyder mere end de eksisterende. Energistyrelsen
Internet: op til 10000 Mbit/s ned / 10000 Mbit/s op (fiber). ? Højeste markedsførte hastighed på adressen (fiber) fra Energistyrelsens bredbåndskortlægning. Reel hastighed kan være lavere og afhænger af abonnement. 1 Gbit/s+ er lynhurtigt - rigeligt til alt. Teknologien betyder mere end tallet: fiber er hurtigst og stabil begge veje, coax (kabel-tv) er hurtig ned men langsommere op, DSL over kobber taber fart med afstanden til centralen, og 5G-bredbånd svinger med dækning og belastning. Markedsført betyder, at mindst én udbyder sælger hastigheden på adressen - se udbydere på tjekditnet.dk. Fibernettet udbygges stadig, så en adresse uden fiber i dag kan få det. Energistyrelsen (bredbåndskortlægning)
Kender du ejendommen bedre end registrene? Rettelser gør beregningen bedre for alle.