📄 Gratis ejendomsrapport (PDF)🔔 Hold øje med adressen
Skråfoto: Dataforsyningen. Ringen viser ejendommen. Åbn i officiel viewer →
Adressen ligger i landzone, hvor der ikke gælder en fast bebyggelsesprocent. Nybyggeri, udstykning og ændret anvendelse kræver som udgangspunkt landzonetilladelse fra kommunen (Planloven § 35).
En del kræver dog ikke tilladelse (Planloven § 36-37):
Kilde: Planloven § 35-37. Den konkrete byggeret afhænger af kommunens vurdering - kontakt kommunen for en forhåndsdialog.
Ingen tinglyste handelsoplysninger fundet for denne ejendom (Ejerfortegnelsen registrerer typisk handler fra ca. 1990 og frem; ejerlejligheder er endnu ikke indlæst).
Ingen offentlig vurdering registreret for denne ejendom i Vurderingsregistret (VUR).
Intet energimærke registreret i Energistyrelsens EMOData for bygningen på grunden.
| Bygning | Opført | Om-/tilbygget | Bebygget | Boligareal | Etager | Tag |
|---|---|---|---|---|---|---|
| BBR-kode 216 | 1855 | - | 1059 m² | - | 1 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Stue · 1. sal 655 m² | ||||||
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Etagebolig | 1854 | 1976 | 757 m² | 496 m² | 1 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 354 m² · Stue | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| BBR-kode 219 | 1838 | - | 521 m² | - | 1 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Stue · 1. sal 416 m² | ||||||
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Stuehus | 1842 | 1970 | 521 m² | 1042 m² | 2 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Kælder 469 m² · Stue · 2. sal 427 m² | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| BBR-kode 217 | 1885 | 1983 | 290 m² | - | 1 | Tegl |
| ↳ Opvarmning: Centralvarme (eget fyr) (andet) · Ydervæg: Mursten | ||||||
| BBR-kode 215 | 1850 | - | 200 m² | - | 1 | Glas |
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Enfamiliehus | 1850 | 1975 | 115 m² | 187 m² | 1 | Fibercement m. asbest |
| ↳ Fordeling: Kælder 115 m² · Stue · Tagetage 72 m² | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Enfamiliehus | 1850 | - | 100 m² | 100 m² | 1 | Tegl |
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Mursten | ||||||
| Enfamiliehus | 1850 | - | 96 m² | 118 m² | 1 | Tegl |
| ↳ Fordeling: Stue · Tagetage 22 m² | ||||||
| ↳ Opvarmning: Fjernvarme · Ydervæg: Bindingsværk | ||||||
| BBR-kode 970 | 1885 | - | 50 m² | - | 1 | Tegl |
| ↳ Opvarmning: Ingen varme · Ydervæg: Mursten | ||||||
Bebygget = husets fodaftryk · Boligareal = samlet areal til beboelse (BBR byg039, inkl. udnyttet kælder/tagetage) · Fordeling-linjen viser kælder/stue/tagetage hvor det er registreret.
Tag = BBR's registrering af tagdækningsmaterialet: Tegl, Betontagsten, Tagpap, Metal, Fibercement (evt. med asbest hvis lagt før 1988), Stråtag, Glas, Plast eller Levende tag (sedum/grønt). "Andet" dækker tagdækning uden for disse faste kategorier (fx sammensatte eller nyere materialer). "Ingen" betyder ingen egentlig tagdækning (fx en åben overdækning). En streg (-) betyder, at BBR ikke har registreret materialet.
ASBEST REGISTRERET Mindst én bygning har tag af fibercement med asbest - typisk eternit lagt før 1988. ? BBR angiver tagdækningen som fibercement med asbest. Asbest er ufarligt så længe pladerne sidder hele og urørte, men støv fra nedslidning, boring eller nedrivning er sundhedsskadeligt - få det vurderet før tagarbejde. Asbest kan også sidde andre steder end taget (ældre facadeplader, gulve, rørisolering), som BBR ikke registrerer. Eternitplader indeholdt asbest frem til 1988, så ældre tage må formodes at have det, medmindre de er skiftet. Fibrene frigives kun ved bearbejdning: boring, slibning og især højtryksrensning, som er direkte forbudt på asbesttage. Et intakt tag kan ligge i mange år endnu, men er pladerne nedslidte eller mosgroede, nærmer udskiftningen sig. Regn den dag med ekstra omkostninger til anmeldelse, særskilt bortskaffelse og professionel sanering af støvende dele.
BBR via Datafordeleren. Passer det ikke? Det er ejerens ansvar at rette BBR - og brug gerne "Ser noget forkert ud?" nederst.
I DRIFT Olietank - 5.900 liter, etableret 2005
SLØJFET Olietank - 10.000 liter, etableret 1981, sløjfet 2022
En aktiv olietank har tilsyns- og udskiftningskrav; en sløjfet tank skal være tømt og afblændet korrekt. ? Nedgravede olietanke registreres i BBR. En utæt eller forkert sløjfet tank kan give jordforurening, som ejeren hæfter for. Villaolietanke er som udgangspunkt dækket af en lovpligtig forsikring via olieleverandøren - men kun hvis tanken er lovlig og godkendt. Bed altid om tankattest og sløjfningsdokumentation ved en handel. Olietanke har lovbestemte sløjfningsfrister afhængigt af type og alder, og en tank der tages ud af brug skal tømmes og afblændes efter reglerne. Ved hushandel: bed om tankattest og dokumentation for korrekt sløjfning. Er tanken i brug til opvarmning, dækker olieselskabernes fælles forsikringsordning som udgangspunkt en forurening - men kun hvis tanken opfylder reglerne. En glemt, utæt tank uden dækning kan blive ejerens regning, og en jordoprensning løber let op i flere hundrede tusinde kroner.
10 boligenheder på matriklen (hele ejendommen - ikke kun denne adresse). Udpluk:
3 af 6 boliger er udlejet, 3 tom (BBR-registreret udlejningsforhold).
Vandhårdhed: 21 dH (hårdt) ? Drikkevandets hårdhed i vandværkets forsyningsområde her - jo hårdere vand, desto mere kalk. Skalaen: under 8 dH er blødt, 8-18 middel til temmelig hårdt, over 18 hårdt. Hårdt vand er uden sundhedsrisiko, men giver mere kalk i elkedler, kaffemaskiner, vaskemaskiner og på fliser - og kræver mere vaskemiddel og evt. lavere doseret opvaskemaskinesalt-indstilling omvendt ved blødt vand. Ved over ca. 20 dH overvejer nogle et blødgøringsanlæg (15-25.000 kr plus drift). Hårdheden bestemmes af kalken i undergrunden, hvor vandværket henter sit vand - derfor kan den ændre sig, hvis værket skifter kildeplads. GEUS' hårdhedskort (Jupiter-boringsdata pr. alment vandværks forsyningsområde, 2023/24-udgaven).
BBR via Datafordeleren (tekniske anlæg, enheder og grundens forsyning), knyttet til grundens jordstykke. På delte matrikler (fx andels- eller ejerforeninger) kan anlæg og enheder dække hele grunden - ikke kun denne adresse.
📄 Se originale byggesager og tegninger i kommunens digitale arkiv (WebLager) - søg adressen dér.
Se prisudviklingen helt lokalt - vælg selv område og radius på kortet →
Ved ikke. Vi har endnu ikke koblet en kommunespecifik bevaringsudpegning på for Slagelse. PÅ VEJ
Bevaringsbestemmelser fastsættes ellers i kommuneplan og lokalplaner - tjek planen ovenfor.
SAVE-registrerede bygninger på grunden: Basnæsvej 150 · Basnæsvej 148 · Basnæsvej 150 · Basnæsvej 150 · Basnæsvej 150 · Basnæsvej 157 · Basnæsvej 150 · Basnæsvej 146 · FBB (Slots- og Kulturstyrelsen), CC0 - registret lukker medio 2026
Forbehold: selv uden udpegning kan kommunen med planlovens §14 nedlægge forbud og skrive en ny lokalplan.
Ingen tinglyste servitutter hentet for denne ejendom endnu (hentes løbende fra Tinglysningen).
Grunden er kortlagt efter jordforureningsloven.
Kortlægning betyder, at regionen har mistanke om (V1) eller har påvist (V2) jordforurening på grunden. Det er ikke i sig selv en sundhedsrisiko - men vil du bygge, grave eller skifte anvendelse, kræver det typisk regionens tilladelse (jordforureningslovens §8), og jord der køres væk skal anmeldes. Det kan også påvirke pris og videresalg. Jordforureningsattesten viser detaljerne.
For denne grund: 2 kortlagte lokaliteter (se nedenfor).
Der er tale om V1 - en mistanke ud fra tidligere aktiviteter på stedet, ikke nødvendigvis konstateret forurening. En undersøgelse kan af- eller bekræfte den. V1 betyder at der har ligget aktiviteter, der erfaringsmæssigt forurener (værksted, renseri, tankanlæg), V2 at forurening er påvist ved prøver. Man må gerne bo der, men jordflytning skal anmeldes, og gravearbejde eller ændret anvendelse kan kræve en § 8-tilladelse. Regionen prioriterer undersøgelser og oprensning efter risikoen for beboere og grundvand, og en nuancering (F0-F2) fortæller, om boligbrugen er uproblematisk. Kortlægning kan påvirke pris og belåning, så tag den med i forhandlingen.
V2 = forurening dokumenteret ved undersøgelse; V1 = mistanke ud fra tidligere aktiviteter, ikke nødvendigvis konstateret. Kilde: DKJord (Danmarks Miljøportal). Se udbredelsen på jordforureningskortet →
Zonestatus: Landzone. Plandata (zonekort)
Jordbund: overfladenær jordart er BY - Byområde (Øvrigt). GEUS jordartskort 1:25.000
Drikkevand: grunden ligger i drikkevandsinteresser. ? Områder udpeget af hensyn til grundvand og drikkevand. Det kan give skærpede krav ved fx nedsivning, olietanke, jordvarme og visse aktiviteter. Kilde: Miljøstyrelsen (grundvandskortlægning). OSD-områder er grundvandsmagasiner, som drikkevandet hentes fra, og indvindingsoplande er vandet på vej mod et vandværks boringer. For en boligejer mærkes det, når noget skal i jorden: nedsivningsanlæg, jordvarmeboringer og olietanke mødes med skærpede krav eller afslag, og boringsnært (BNBO) kan der gælde begrænsninger på sprøjtemidler. Almindelig havedrift er ikke reguleret, men tilbageholdenhed med pesticider er god stil her.
Skybrud/oversvømmelse: grunden ligger ikke i en lavning (nærmeste 50226 m væk). Nærmeste modellerede 100-års stormflodslinje er ca. 345 m væk. Miljøstyrelsen (bluespot + højvandsscenarier)
Grundvand: står typisk ca. 1,8 m under terræn om vinteren - om sommeren ca. 2,0 m. ? Modelleret dybde til det øverste grundvandsspejl (typisk år, 1991-2020, 100 m-net) - en model, ikke en måling på grunden. I våde vintre (ca. hvert 10. år) står det omkring 1,5 m under terræn. Står grundvandet under ca. 1 m, kan kælder og terrændæk være udsat for fugt. Højt grundvand mærkes som fugtige kældre, våde haver om vinteren og besvær med at nedsive regnvand - en faskine kræver, at bunden ligger over grundvandsspejlet. Spejlet er højest sidst på vinteren og svinger fra år til år, og mere nedbør presser det op flere steder. Modellen regner i 100 m-celler, så lokale dræn og terrænforskelle kan flytte billedet på den enkelte grund. Ved nybyggeri eller kælderprojekter bør en geotekniker vurdere de faktiske forhold. HIP-data fra Klimadatastyrelsen og GEUS (CC BY 4.0)
Beskyttet natur nær grunden: beskyttet sten-/jorddige (117 m) · fortidsmindebeskyttelseslinje (på grunden) · fredskov (171 m) · §3-beskyttet natur (27 m) · Danmarks Arealinformation, Miljøstyrelsen, SLKS
Fortidsminde: borg/voldsted fra historisk tid, 62 m væk. Se registreringen ? Fredede fortidsminder (gravhøje, dysser, runesten m.m.) er beskyttet efter museumsloven. Inden for 100 m må der som hovedregel ikke bygges, ændres terræn eller plantes - dispensation gives sjældent. Selve mindet har desuden en 2 m dyrkningsfri bræmme. 100 m-zonen forvaltes strengt: nyt byggeri får næsten aldrig dispensation, mindre ændringer af eksisterende bebyggelse oftere. Ligger en byggegrund i zonen, så afklar med kommunen før køb. Støder du på oldsager ved gravearbejde, skal arbejdet standses og fundet anmeldes til det lokale museum. Fund og Fortidsminder (Slots- og Kulturstyrelsen)
Henter kortene…
Skannede originalkort fra kortarkivet (Klimadatastyrelsen, Arkivmeta). Klik på et kort for stor udgave - nyt vindue.
Kyst: nærmeste strandbeskyttelseslinje ca. 83 m væk. Kystdirektoratet/Matriklen
Kysterosion: kronisk erosion lille ved kysten 342 m herfra. ? Kronisk erosion er den løbende tilbagerykning af kysten (klasser: aflejring, lille, moderat, stort, meget stort); akut erosion er skred ved enkeltstorme. Erosionsfare-zonerne er Kystplanlæggers scenarier for hvor kysten kan stå i 2020/2070/2120 ved en 100-års hændelse - fremskrivninger, ikke en facitliste. Vises kun for adresser nær kysten. Kronisk erosion er gennemsnittet over årtier - dertil kommer akut erosion, hvor en enkelt storm kan tage flere meter skrænt. Kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet og betales som hovedregel af grundejerne selv, ofte gennem et fælles kystbeskyttelseslag. Hård beskyttelse ét sted kan flytte erosionen til naboen, så myndighederne foretrækker sandfodring. Køber man nær en skrænt: se på afstanden til skræntkanten og spørg til lokale beskyttelsesprojekter og deres økonomi. Kystdirektoratet (Kystatlas + Kystplanlægger)
Vandløb: nærmeste §3-beskyttede vandløb ca. 239 m væk.
🏫 Distriktsskole: Kirkeskovsskolen (garanteret optag for denne adresse) Danmark har frit skolevalg - du kan søge andre skoler efter plads, men distriktsskolen er garanteret. Kilde: skoledistrikter fra @geodanmark (GeoFA), CC BY 4.0.
Nærmeste skoler - luftlinje fra adressen, med karakterer og størrelse.
| Skole | Afstand | Elever | Karakter 2024/2025 | Spænd 5 år |
|---|---|---|---|---|
| Solskinsskolen | 5,4 km | 732 | 7,2 | 7,1-7,2 |
| Dalmose skole | 10,5 km | 212 | 8,1 | 6,3-8,1 |
| Lille Egede Friskole (privat/fri) | 13,3 km | 192 | 7,4 | 6,7-8,8 |
| Hindholm Privatskole (privat/fri) | 16,0 km | 228 | 7,2 | 7,2-8,1 |
| Vesterlandsskolen, afd. Fuglebjerg | 16,3 km | 367 | 5,4 | 4,9-7,0 |
Uddannelsesstatistik.dk. Afstand = luftlinje. Karakter = 9. kl. bundne prøver 2024/2025; spænd = laveste-højeste årsgennemsnit siden 2020/21. OBS: rå gennemsnit afspejler også elevernes baggrund - klik ind på skolen for at se dens løfteevne (socioøkonomisk reference).
Trafikstøj: adressen ligger uden for støjkortlægningens bånd (under 53 dB ved facaden, eller vejen er ikke omfattet af kortlægningen). Miljøstyrelsens støjkortlægning 2022 (kortlægger større veje/baner; mindre veje indgår ikke).
Radon: FORHØJET
område-risiko i Slagelse-området. Ca. 4,4 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³ (klasse 3 af 4: 3-10 %).
Radon er en naturlig, radioaktiv luftart fra undergrunden, der kan sive op i huse og over mange år øge risikoen for lungekræft. Tallet er et område-gennemsnit fra 2001 - dit konkrete hus kan ligge både over og under, afhængigt af byggeri, utætheder og ventilation. Sundhedsstyrelsen anbefaler under 100 Bq/m³. Hvad kan du gøre? Radon kendes kun ved en måling - en måledåse står typisk over ca. 2 vintermåneder og koster nogle få hundrede kroner. Er niveauet højt, hjælper bedre ventilation og tætning mod undergrunden ofte meget. Nybyggeri skal radonsikres efter bygningsreglementet.
For Slagelse: klasse 3 af 4 (forhøjet) - ca. 4,4 % af enfamiliehusene blev vurderet over 200 Bq/m³, altså omkring landsgennemsnittet på 4,6 %.
Det er blandt de højere i landet - her er en radonmåling særlig relevant. Radon siver op gennem revner og utætheder mod jorden, så huse med direkte jordkontakt er mest udsatte, mens lejligheder over stueplan sjældent har problemer. Kun en måling i boligen giver svar: dosimetre i 2-3 vintermåneder koster nogle få hundrede kroner. Referenceniveauet er 100 Bq/m³ - ligger man over, hjælper tætning mod jorden, bedre ventilation og i sidste ende et radonsug under gulvet. Nabohuse kan måle vidt forskelligt, så områdetal er kun et udgangspunkt.
SIS/Risø DTU/GEUS-kortlægning 2001 (områdeniveau pr. kommune, andel enfamiliehuse over 200 Bq/m³).
Højde over havet: 3,1 m
Oversvømmelse kommer især tre steder fra: havvand/stormflod (afhænger mest af hvor højt grunden ligger over havet, og hvor tæt på kyst/havn), skybrud (regnvand der samler sig i lavninger) og højtstående grundvand. Tallet her er grundens terrænkote fra Danmarks Højdemodel.
For Basnæsvej 152: grunden ligger 3,1 m over havet.
Det er forholdsvis lavt - kan blive berørt ved kraftig stormflod i et vådere fremtidsklima, men er ikke akut havtruet. Kote er højden over havet: jo lavere grunden ligger, desto mere udsat for stormflod. Skader fra skybrud dækkes typisk af husforsikringen, mens stormflod (havvand) hører under den offentlige stormflodsordning med egen selvrisiko - en vigtig forskel. Forebyggelse handler i praksis om terræn, der falder væk fra huset, omfangsdræn og højvandslukke i kælderafløb. Kommunens klimatilpasningsplan viser, om der er projekter på vej i området.
Nærmeste mobilmast: 2,5 km væk (4G,5G)
En mobilmast tæt på giver typisk stærkere mobil- og internetdækning. Nogle oplever en mast som en visuel gene, og enkelte er bekymrede for stråling - Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at stråling fra almindelige mobilmaster er ufarlig ved de afstande man bor i.
For Basnæsvej 152: nærmeste mast står 2,5 km væk og sender 4G,5G.
Det er et stykke væk - dækningen indendørs afhænger så af terræn, bygninger og operatør. Kilde: Mastedatabasen.dk. Master sender med effekter langt under de internationale grænseværdier (ICNIRP), og hverken WHO eller Sundhedsstyrelsen har fundet dokumenteret helbredsrisiko ved at bo nær en mast. Paradoksalt nok er strålingen fra ens egen telefon størst, når dækningen er dårlig, fordi telefonen skruer op for sendestyrken. Generne er i praksis visuelle, og helt tæt på kan teknikskabets køling høres. Nye master kræver bygge- eller landzonetilladelse med naboorientering.
De seneste frie handler tæt på - radius tilpasser sig tætheden. Klik en adresse for at se ejendommen.
💰 Dyreste i nabolaget de sidste 2 år: Vedskøllevej 61 til 2,5 mio. kr..
Vis flere handler (længere væk) → · Se ældre handler →
Få en mail når noget sker i nærheden - nabo sælger, prisnedsættelse, nybyggeri på vej, ny jordforurening m.m. Gratis, og du kan altid afmelde.
Et øjebliksbillede af nærområdet (ca. 1,5 km omkring adressen).
Hvem bor her - ca. 9 beboere i nærområdet
22% børn · 33% over 65 · 50% af de erhvervsaktive i job · 11% født uden for Danmark
Stabilitet: 67% blev boende sidste år - meget gennemtræk (fx studie-/udlejningsområde). ?
Fra folketællingens 1 km-net (Eurostat/DST 2021), lagt sammen for kvadratkilometerne omkring adressen. Beskæftigelse = andel af de 15-64-årige i job. Stabilitet = andel der boede samme sted året før (høj = etableret område, lav = meget til- og fraflytning). Et lokalt billede af nærområdet, ikke selve vejen. Danmarks Statistik fordeler folketællingen på 1x1 km-celler, og her er cellerne omkring adressen lagt sammen - mere lokalt end kommunetal, bredere end den enkelte vej. Celler med meget få husstande diskretioneres af hensyn til anonymitet, så huller kan forekomme. Beskæftigelsen regnes for de 20-64-årige. Tallene er fra 2021-tællingen og flytter sig langsomt - brug dem til at sammenligne nabolag, ikke til at aflæse årets udvikling.
Gå-venlighed: 1 af 7 hverdagsfunktioner inden for gåafstand - bilområde. 🌳 grønt 109 m ? Afstand (luftlinje) til nærmeste dagligvarebutik, skole, børnehave, grønne område, station, læge og café/natteliv. "Inden for gåafstand" = 600-1200 m afhængigt af type. Fra OpenStreetMap og skoleregistret. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb.
Kollektiv trafik: nærmeste stop Søhusevej (Stigsnæs Landevej) (bus 907) 2823 m væk (35 min gang) - 13 afgange på en hverdag. Nærmeste station: Korsør St. (tog, 21,0 km). ? Nærmeste stoppested og skinnestation fra Rejseplanens køreplan (statisk GTFS). Afgange talt på en almindelig hverdag; myldretids-frekvens = travleste time. Gangtid ca. 80 m/min i luftlinje. Tallene kommer fra den planlagte køreplan talt over et almindeligt hverdagsdøgn - forsinkelser og aflysninger indgår ikke. Myldretidsfrekvensen er ofte markant bedre end døgngennemsnittet antyder, så tjek køreplanen på de tidspunkter, du selv pendler. Køreplaner justeres typisk i december og ved sommerkøreplanen, og busruter omlægges oftere end tog. Afgange tælles for begge retninger tilsammen.
Almene boliger: ingen almene afdelinger inden for 1 km - nærmeste er 14 (148 familie-boliger) 5,0 km væk. ? Almene (offentligt støttede) boligafdelinger fra Landsbyggefondens register (AlmenGIS). Antallet i nærområdet siger noget om kvarterets boligsammensætning - de udsatte områder er netop almene. Almene boliger ejes af non-profit boligorganisationer, huslejen er omkostningsbestemt, og boligerne fordeles efter venteliste - det koster typisk 100-200 kr om året at stå på en, og kommunen anviser hver fjerde ledige bolig. Et højt antal i nærområdet fortæller om boligsammensætningen: flere lejeboliger og som regel lavere husleje end privat udlejning. Det er hverken et plus eller minus i sig selv - store koncentrationer kan dog ses sammen med udsatte-listen nedenfor.
Grønt og leg: 1 grønt område og ingen legepladser inden for 1 km. ? Parker, haver, legepladser og barer/udeservering fra OpenStreetMap. Et fingerpeg om, hvor grønt og livligt der er lige omkring adressen. OpenStreetMap er folkedrevet og bedst dækket i byerne - på landet kan grønne områder mangle, og et lukket værtshus kan stå der endnu. Tallene viser kortlagte parker, legepladser og udeliv, ikke privat natur eller kvalitet. Brug dem som hurtig sammenligning mellem kvarterer og suppler med en gåtur, før du konkluderer.
Trafik: nærmeste trafiktælling er Næstved - Slagelse med ca. 11.510 biler i døgnet (2026), 15355 m fra adressen. ? ÅDT = årsdøgntrafik: gennemsnitligt antal køretøjer i døgnet på den nærmeste talte vej (15355 m væk). 5.000-15.000 er en trafikeret vej - mærkbar støj. Bor du et stykke fra vejen, er belastningen mindre. Trafikken tælles med spoler, slanger eller kameraer og omregnes til et årsgennemsnit pr. døgn. Gennemsnittet udjævner myldretid og weekend - en skolevej kan have hektiske spidstimer trods pæn ÅDT. For støj og utryghed betyder lastbilandel og hastighed ofte mere end antallet alene. Tallet gælder tællestedet på vejen, ikke nødvendigvis strækningen ud for adressen. Vejdirektoratet (Mastra)
Trafiksikkerhed (2024): 37 personskader i trafikken i Slagelse Kommune, heraf 2 dræbte - 46 pr. 100.000 indbyggere (landsgennemsnit 42). Cyklister: 9 · fodgængere: 4. ? Politiregistrerede personskader (dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne) for hele kommunen - ikke den enkelte vej. Tallene dækker kun uheld, politiet registrerer - mørketallet er stort, især for solouheld på cykel, hvor kun en brøkdel når statistikken (skadestuedata viser 5-10 gange flere). Byer har flere bløde trafikanter og dermed flere registrerede cykel- og fodgængerskader; landkommuner har omvendt flere alvorlige bilulykker på landeveje. Præcise uheldssteder kræver et udtræk fra Vejdirektoratet, som vi arbejder på at få. Danmarks Statistik (UHELDK1) / Vejdirektoratets uheldsregister, 2024
Området (Slagelse): 80.833 indbyggere, medianalder 45.5 år, 17.6 % børn/unge, 16.8 % i alderen 65-79. Gns. disponibel indkomst 257.874 kr/år. 34.9 % gift, 50.1 % enlige-husstande. ? Tallene dækker hele Slagelse Kommune, ikke den enkelte vej. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 42 år i medianalder og ca. 265.000 kr/år i disponibel indkomst (efter skat og renter). "Enlige-husstande" er husstande med én voksen. Median betyder, at halvdelen ligger under og halvdelen over - den påvirkes ikke af enkelte ekstremer, som et gennemsnit gør. Disponibel indkomst er efter skat og renteudgifter, altså det der reelt er at leve for. Kommunetal dækker over store forskelle mellem kvarterer - afsnittet med 1 km-nettet ovenfor viser det helt lokale billede. Danmarks Statistik (FOLK1A, INDKP107, FAM55N)
Afstande: daginstitution 5357 m, dagligvarer 5585 m, hospital 6796 m, institution 5319 m, ladestander (elbil) 5779 m, læge 5623 m, legeplads 5634 m, motorvejsafkørsel 17835 m, natteliv 5788 m, park 109 m, station 21062 m. ? Luftlinjeafstand fra adressen til nærmeste af hver type (fx skole, station, indkøb, læge), beregnet ud fra OpenStreetMap. Faktisk gå-/køreafstand er lidt længere. Luftlinje undervurderer typisk den reelle rute med 20-40 %, mere hvor veje, baner eller vand spærrer. OpenStreetMap er folkedrevet: dækningen er god, men en enkelt butik kan mangle eller være lukket, og 'nærmeste' siger intet om kvalitet eller åbningstider. Brug tallene til at sammenligne adresser, og slå ruten op for de afstande der betyder noget i hverdagen - typisk skole, station og indkøb. OpenStreetMap
Kriminalitet (2025): 68,9 anmeldte forbrydelser pr. 1.000 indbyggere i Slagelse (heraf 2,7 indbrud i beboelse). på niveau med landsgennemsnittet. De sidste 5 år er kriminaliteten faldet 7%. ? Tallet er for hele Slagelse Kommune, ikke den enkelte vej - et bredt niveau-mål. Landsgennemsnittet er 69,2 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (befolkningsvægtet). Indbrudstallet er indbrud i beboelse. Udviklingen er sammenlignet med 2020. Statistikken tæller anmeldelser, ikke domme, og påvirkes derfor af anmeldelseslyst - indbrud anmeldes dog næsten altid af forsikringshensyn og er derfor det mest sammenlignelige tal. Storbykommuner trækkes op af butikstyveri og natteliv i centrum, uden at boligkvartererne er tilsvarende udsatte. Niveauet på den enkelte vej kan derfor afvige meget fra kommunetallet. Se på udviklingen over flere år frem for et enkelt års udsving. Danmarks Statistik (STRAF11), anmeldte 2025
Udsat boligområde: ikke i eller nær et udsat område. Nærmeste nuværende: Byparken/Skovparken 47,3 km væk. Nærmeste tidligere: Motalavej (2018, 2019, 2020, 2023) 19,9 km væk. ? Social- og Boligstyrelsens årlige liste (1. december) over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Rød = på den nuværende liste, gul = tidligere på listen. Vurderet på indkomst, beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet m.m. "Ghetto"/"hård ghetto" var de tidligere betegnelser. Listen omfatter kun almene boligområder med over 1.000 beboere, vurderet på beskæftigelse, uddannelse, indkomst og domme - for parallelsamfund indgår også andelen med ikke-vestlig baggrund. Omdannelsesområder har lovkrav om at nedbringe andelen af almene familieboliger, så der kan ske nedrivning, salg og nybyggeri over en årrække - det ændrer et kvarter mærkbart. Listen revideres hvert år 1. december, og områder ryger både på og af. At bo nær et listet område siger ikke noget præcist om den enkelte vej. Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Nærmeste vindmølle: 2,9 km væk (250 kW, 1994). ? Afstand til nærmeste registrerede vindmølle. Over 1 km væk - normalt uden gene. kW angiver møllens effekt (store landmøller er typisk 2.000-4.000 kW). For nye møller gælder et afstandskrav på mindst fire gange totalhøjden til nabobeboelse samt bindende støjgrænser - også for lavfrekvent støj. Skyggekast fra vingerne bør efter praksis holdes under cirka 10 timer om året, ofte styret med automatisk stop. Store nye landmøller er 150 m høje eller mere, mens ældre møller er små men kan stå tættere. Tjek kommuneplanen for udlagte vindmølleområder - fremtidige møller betyder mere end de eksisterende. Energistyrelsen
Kender du ejendommen bedre end registrene? Rettelser gør beregningen bedre for alle.